13. august 2020
Millionerne ruller mod Slagelse, selv om man håbede på mere.
Millionerne ruller mod Slagelse, selv om man håbede på mere.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Både glæde og skuffelse over udligningsmillioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både glæde og skuffelse over udligningsmillioner
Slagelse - 06. maj 2020 kl. 06:20
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelse Kommune kan se frem til 30 færre udligningsmillioner, end regeringen lagde op til med sit eget forslag tidligere i år.

arrow Læs også: Kommuner får kompensation for udlændingefejl

Det står klart, efter regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet har indgået en aftale om en reform af udligningssystemet.

I regeringens oplæg skulle der sendes 82 millioner kroner i retning af Slagelse. Det beløb hedder nu 52,751.

- Det er lidt underligt. Jeg skal selvfølgelig dels glæde mig over, hvad vi får. Og det gør jeg også. Men jeg ærgrer mig også over, at forhandlingerne med Venstre har betydet, at Slagelse mister 30 millioner kroner om året, lyder det fra borgmester John Dyrby Paulsen (S), der i flæng nævner flere - i hans øjne - skævheder.

- Næstved får dobbelt så meget, men hvorfor? Slagelse får det samme som Sorø, selv om vi langt fra ligner hinanden, forklarer borgmesteren, der endnu ikke har gennemskuet, hvor årsagen skal findes.

- Så sagt lidt sarkastisk er det aldrig godt for økonomien, at Venstre har noget at skulle have sagt, siger han med et smil læben.

Sikrer årligt tilskud

Ifølge Knud Vincents (V), der er gruppeformand og borgmesterkandidat i Slagelse Kommune, har Venstre haft en klækkelig indflydelse.

Således kompenseres flere kommuner bagudrettet i forhold til udlændinges uddannelsesniveau. Forkerte regnemodeller har mere specifikt betydet, at kommuner fik den samme udligning, uanset om udlændingen var flygtning eller højtuddannet, hvilket særligt har givet de rige kommuner omkring København nogle fordele.

Her modtager Slagelse Kommune derfor 49,260 millioner kroner som kompensation i både 2021 og 2022, ligesom det årlige finanseringstilskud - i aftalen svarende til 72,960 millioner kroner i Slagelses favør - fastholdes.

- Det har været et krav fra Venstre, at det tilskud blev gjort permanent. Og det har vi sikret, hvormed vi kan vide os sikre på, at det også vil komme fremover, lyder det fra Knud Vincents.

Knuth: Bedre balance

Ifølge folketings- og byrådsmedlem Stén Knuth (V) er der meget godt at sige om udligningsaftalen, om end det kunne have set bedre ud for Slagelses vedkommende.

- Målet har været at kigge mere på by og land, og vi har med denne aftale sikret, at vi får en bedre balance. Hvor det går skævt i forhold til Slagelse skal analyseres nærmere, men overordnet kan vi være tilfredse, siger han.

Særligt det faktum, at man i fremtiden kan regne med finansieringstilskuddet på 72 millioner kroner, huer ham.

- Det har ligget Venstre på sinde, sådan så kommunerne - herunder også Slagelse - kan regne med det i budgetter, lyder det.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk