17. november 2019
De to lokale kunstnere og medlemmer af arbejdsgruppen, Estrid Maria Eriksen og Branka Lugonja (i midten) i snak med nogle af receptionsdeltagerne foran et kunstværk. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

De to lokale kunstnere og medlemmer af arbejdsgruppen, Estrid Maria Eriksen og Branka Lugonja (i midten) i snak med nogle af receptionsdeltagerne foran et kunstværk. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Appetitvækker på kunstnerisk oplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Appetitvækker på kunstnerisk oplevelse
Slagelse - 09. november 2019 kl. 06:39
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er mulighed for at få en kunstnerisk oplevelse i 14 kirker i Slagelse Kommune her i weekenden, men allerede fredag fik indbudte fra foreninger og erhvervsliv en appetitvækker i Sct. Mikkels Kirke.

Her kunne man møde de 29 deltagende kunstnere og se nogle af de værker, som de lørdag og søndag udstiller rundt omkring. En del menighedsrådsmedlemmer, som vil vise rundt i kirkerne i weekenden, var også til stede.

- Vi håber, at arrangementet vil føre til, at vi får mange gæster udefra, som vil skabe aktivitet i kommunen og måske endda bosætte sig her, lød det fra formanden for Slagelse Turistforening, Per Thuesen, der måtte konstatere, at det havde været noget af en opgave at få det hele arrangeret, selv for en gammel militærmand som ham.

Både han og de to øvrige talere, borgmester John Dyrby Paulsen (S) og provst Ulla Thorbjørn Hansen, slog fast, at kunst og kirker passer godt sammen.

- Kirken er jo et sted, der inviterer til fordybelse, så det er et godt sted at kombinere med kunst, sagde borgmesteren blandt andet.

Han rettede en stor tak til Per Thuesen og de øvrige folk omkring ham, som har været med til at løfte opgaven, ligesom borgmesteren også takkede provsten og de deltagende menighedsråd.

Ulla Thorbjørn sagde, at det var hendes håb, at arrangementet ville føre til, at folk fik øjnene op for de mange smukke kirker i provstiet og for det rige kirkeliv, der udfolder sig her med mange aktiviteter.

- Når folk spørger mig, hvad provstiet får ud af samarbejdet med turistforeningen i kommunen, så er svaret jo, at provstiet i sin udstrækning er sammenfaldende med kommunen, og at vi i lighed med turistforeningen går ind for at skabe trivsel og vækst, sagde provsten.

Både reception og arrangementets officielle åbning klokken 10 i dag finder sted i Sct. Mikkels Kirke, men kirken er ikke med på listen over kirker, der udstilles i.

- Det skyldes, at da vi gik i gang med at planlægge arrangementet, var kirken reserveret til et bryllup. Det blev dog aflyst for en måned siden, men da var det for sent at få Sct. Mikkels Kirke med på listen, fortalte Per Thuesen de knap 100 fremmødte ved receptionen.

Man kan læse mere på www.kunstogkirker.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk