24. september 2021
Det er ikke i orden, at beboere fra blandt andet Schackenborgvænge i Slagelse tvinges til at flytte fra deres hjem pga. ghettoplanen, der i sidste ende alene har fokus på etnicitet, siger advokat. Foto: Carsten Lysdal
Det er ikke i orden, at beboere fra blandt andet Schackenborgvænge i Slagelse tvinges til at flytte fra deres hjem pga. ghettoplanen, der i sidste ende alene har fokus på etnicitet, siger advokat. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advokat i angreb: Opfordrer til at vende »ulovlig« ghettoplan ryggen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Advokat i angreb: Opfordrer til at vende »ulovlig« ghettoplan ryggen

Lokalpolitikere og boligselskab bør vende ghettoplanen ryggen, så beboere fra Ringparken ikke tvinges til at flytte. Det siger advokat i lejeret og diskrimination, der sår tvivl om planens retsgrundlag og slår ud efter Folketinget.

Slagelse - 07. december 2019 kl. 06:12
Af Fleur Sativa

- Lovgivning er lovgivning. Og så må vi flytte. Det har jeg ikke noget imod. Men de tvinger os på gaden på denne måde. Og hvad skal der blive af os der?

arrow Læs også: 16 familier genhuses

Sådan spurgte Dzemal Zukancic retorisk i november. Her stod det nemlig klart, at han og hans familie som et led i planen mod ghettoer i Danmark skal fraflytte deres hjem i Schackenborgvænge, der er en afdeling i boligområdet - og altså ghettoen - Ringparken i Slagelse.

Men skal man altid følge en lovgivning, bare fordi den italesættes som lov?

Det spørgsmål stiller advokat Morten Tarp, som samtidig udfordrer ghettoplanens retsgrundlag og opfordrer lokalpolitikere og boligselskaber til at vende den ryggen.

Holdningen kommer advokaten med, efter han torsdag deltog i et møde i netop Schackenborgvænge i Slagelse for at oplyse beboerne om deres retsgrundlag.

Overskrider beføjelser

Ifølge Morten Tarp, der blandt andet beskæftiger sig med lejeret, diskrimination og strafferet i sit virke som advokat, overskrider ghettoplanen nemlig de internationale konventioner, ligesom Folketinget ved at indføre ghettopakkens særlove overskrider sine beføjelser, siger han:

- Ved at vedtage ghettoplanen har Folketinget simpelthen vedtaget noget, de ikke må vedtage. Så man kan sige, at ghettoplanen faktisk er ulovlig eller ugyldig, om du vil, forklarer Morten Tarp.

For beboerne i Schackenborgvænge betyder ghettoplanen imidlertid, at cirka 30 familier i øjeblikket kan se frem til at skulle flytte og blive genhuset andre steder.

For at komme danske ghettoer til livs har regeringen nemlig vedtaget en række særlige initiativer overfor såkaldte »hårde ghettoområder« - de boligområder, der har været på ghettolisten i fem år i træk.

Én af de initiativer er, at andelen af familieboliger skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030 gennem tvangsflytninger, nedrivning og salg. Men det er der ét særligt problem ved, pointerer Morten Tarp.

En form for racisme

De almene lejeres etniske baggrund er nemlig afgørende for, om et boligområde overhovedet bliver stemplet som et »ghettoområde« eller blot defineret som et »udsat boligområde«.

Og derfor bliver netop beboernes etnicitet altså udslagsgivende for, at flere familier fra blandt andet Schackenborgvænge nu skal flytte fra deres hjem.

Også selvom det hedder sig, at det handler om deres indkomst og jobsituation, siger Morten Tarp.

FAKTA
  • Et område betegnes som et »udsat boligområde«, hvis det opfylder to ud af fire ghettokriterier: Stor andel udenfor arbejdsmarkedet, lav gennemsnitsindkomst, stor andel kun med grundskole og høj andel dømte for lovovertrædelser.
  • Kun hvis området derudover også opfylder det femte kriterie, hvor mindst 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver det betegnet som et »ghettoområde«.
  • Derfor mener advokat i blandt andet lejeret, diskrimination og strafferet, Morten Tarp, at ghettoplanen bryder med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

- Det er rigtigt, at der er en række kriterier, men at beboerne ikke må være indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande er det bærende kriterie. Et boligområde kan vade i kriminelle og kun huse arbejdsløse, men det er faktuelt ikke et ghettområde, ved mindre beboerne samtidig har en »forkert« etnicitet, forklarer Morten Tarp.

- Og det er også dem, vi ser, at det rammer, når vi først river bygninger ned og smider dem ud af deres hjem, uddyber advokaten og peger på, at ghettopakken dermed både er stemplende og »en form for racisme«.

I brud med konvention

Det er af den grund regeringens måde at definere landets ghettoområder på, der får Morten Tarp til at reagere på ghettoplanen, som netop rammer disse områder og deres beboere.

Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14 må der nemlig ikke ske forskelsbehandling »på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.«

Denne konvention bryder ghettoplanen med ved at ramme boligområder, der er karakteriseret ud fra et etnicitets-kriterie, påpeger Morten Tarp.

- Vi har en helt masse andre love, hvor man ikke må forskelsbehandle ud fra hudfarve, ophav og etnicitet. Men her må man pludselig gerne. Det giver jo ikke nogen mening, slår han fast.

Opfordrer andre til at sige fra

I Schackenborgvænge i Slagelse har Morten Tarp derfor planlagt endnu et møde. Og allerede ved torsdagens møde blev det aftalt, at beboerne skulle samle en underskriftsindsamling ind.

Underskrifterne skal understrege utilfredsheden over tvangsflytningerne og sendes til byrådet, hvor et flertal i juni vedtog en omfattende udviklingsplan for hele Ringparken, samt til Slagelse Almennyttige Boligselskab, der vil frasælge 136 boliger - begge initiativer for at imødekomme ghettoplanens krav.

Tidligere har både politikere og boligselskab dog udtrykt, at de alene handler efter ordre fra Folketinget.

- Jeg er mindst lige så muggen på lovgivningen, som de beboere, der nu skal fraflytte nogle gode lejligheder, er, har formand i Slagelse Almennyttige Boligselskab, Flemming Udbjørg, tidligere sagt til Sjællandske.

Men at boligselskabet og politikere på den måde »flygter fra deres ansvar«, gør ikke situationen bedre, mener advokat Morten Tarp, der mener, at begge parter bør sige fra over for Folketingets lovgivning, som han kalder »ulovlig«:

- Hvis du én gang gør noget forkert, og du bagefter siger, at det ikke var dit ansvar. Så har du to gange gjort noget forkert, forklarer han og understreger, at tvangsflytningerne handler om andre menneskers liv:

- Man kan også stille sig selv spørgsmålet: Synes vi, at det var i orden, at tyske soldater skød jøder i nakken, fordi det var det, de fik at vide, at de skulle. Eller ville vi mene, at de selv burde have tænkt sig om, før de handlede, spørger Morten Tarp retorisk.

arrow 136 boliger solgt til det halve af vurderingen
05. marts 2020 kl. 14:30 Opdateret: kl. 14:30
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk