15. april 2021
Ægteparret Kjeld og Pia Jensen gør sig klar til stik nummer 200.
gallery icon

Se billedserie

Ægteparret Kjeld og Pia Jensen gør sig klar til stik nummer 200.
Foto: Kim Brandt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ægtepar har doneret 200 liter blod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ægtepar har doneret 200 liter blod

Onsdag var der et yderst sjældent bloddonor-jubilæum på Slagelse Sygehus. Ægteparret Kjeld og Pia Jensen fra Slagelse kunne fejre, at de hver
især har givet blod hele 200 gange.

Slagelse - 14. januar 2021 kl. 06:20
Af Kim Brandt

At være bloddonor burde være noget, som alle raske personer mellem 17 og 70 år skulle overveje.

Faktisk burde det være obligatorisk, mener ægteparret Pia og Kjeld Jensen, som avisen møder på Slagelse Sygehus onsdag klokken 12.

De skal begge tappes, og for dem er det for længst blevet en helt naturlig vane.

- Vi ved, der er brug for blod og plasma, så hvorfor ikke give? Det koster jo ikke noget, og det kan være med til at redde liv, siger de begge.

Ægteparret flyttede til Slagelse fra København i 2009, så størstedelen af deres »tapningskarriere« er udlevet i hovedstaden.

- Vi synes begge, Slagelse er en dejlig by - og så ligger sygehuset jo tæt på vores adresse på Slotsgade. Vi plejer at gå herud, men i dag tog vi altså bilen på grund af vejret, fortæller de.

Man kunne godt få den tanke, at ægteparret »mødtes på briksen« under blodtapningen, men det er dog ikke tilfældet.

- Nej, men vi er begge vokset op i familier, hvor blodtapning var helt naturligt, siger de.

Giver mere energi

Selve tapningen tog kun omkring 15 minutter og foregik helt uden problemer af nogen art.

Ifølge de to »super-tappere« gør det overhovedet ikke ondt - og så får man det faktisk godt bagefter. Mange tror fejlagtigt, at man bliver mat og træt efter en blodtapning:

- Jeg bliver som regel opstemt og får mere energi af det, siger Pia.

Hendes mand nikker.
Der findes også en teori - og det er kun en teori - om, at bloddonorer generelt lever længere end ikke-bloddonorer.

En teori, som støttes af det faktum, at kvinder generelt lever lidt længere end mænd. Det skulle igen hænge sammen med kvinders cyklus (menstruation), hvor kvinder dermed udskifter mere blod end mænd igennem mange år.

Om det vitterligt hænger sådan sammen diskuteres stadig, men det noget, som formentlig får flere mænd til at melde sig til donorkorpset, som altid kan bruge flere frivillige.

Tale og gaver

Efter tapningen holdt æresmedlem i den lokale donorforening Holger Janns en lille tale for ægteparret:

- Et stor tillykke med et helt særligt jubilæum. 200 gange er altså noget særligt, men det er ekstra unikt, fordi I begge har opnået 200 gange samtidig. Tak - ikke mindst fra alle de mennesker, som I har hjulpet igennem tiden, sagde Holger Janns, som overrakte parret blomster, vin og en lille gave.

Dagens tapning var dog også lidt vemodig for Erik, som netop er fyldt 70.

Dermed falder han for aldersgrænsen, mens hans kone fortsat kan donere i tre år endnu.

- Jeg fyldte 70 i december, men fik dispensation, så vi lige kunne nå vores jubilæums-tapning i dag, slutter Kjeld Jensen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk