26. oktober 2020
Formand for Korsør Billard Club 71 Per M. Hansen er stolt over, at klubben er kåret til årets klub i Danmark. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Formand for Korsør Billard Club 71 Per M. Hansen er stolt over, at klubben er kåret til årets klub i Danmark. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Årets billardklub med ønske om et toilet mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets billardklub med ønske om et toilet mere

Korsør Billard Club 71 (KBC71) er kåret til årets billardklub i Danmark grundet medlemsfremgang. Klubben spiller med i den bedste række, men savner bedre faciliteter fra sin elitekommune.

Slagelse - 27. september 2020 kl. 08:15
Af Helge Wedel

Klubben har i flere år tilhørt eliten i dansk billardsport med hold både i den bedste eliterække samt flere af divisionerne. Nu har Den Danske Billard Union kåret KBC71 som årets billardklub 2020. Med hæderen et år før klubbens 50 års jubilæum følger 10.000 kroner.

- Vi er blevet årets klub, fordi vi de seneste år er lykkedes med at få flere medlemmer i klubben, så vi i dag er et halvt hundrede, siger Per M. Hansen, der er formand for klubben. De medfølgende penge skal bruges til den opsparing, der skal gør det muligt at udskifte nogle af de ældste billardborde fra henholdsvis 1979 og 1986.

Toilet-ønske

Der er umiddelbart god plads i klubbens lokale i Korsør Kulturhus, men de seks billardborde kræver også en del kvadratmeter, når man skal kunne spille på og omkring dem.

Plads er der til gengæld ikke, når Danmarks bedste billardspillere møder til kamp på Korsørs hjemmebane.

- Vi har ingen omklædningsfaciliteter og kun et enkelt toilet til deling mellem mænd og kvinder. Så når der er elitekampe med publikum, så er forholdene bestemt ikke optimale og faktisk meget lidt eliteagtige, siger Per M. Hansen. Han noterer også, at Slagelse Kommune siden 2016 og frem til 31. december i år er Team Danmark Elitekommune, men at det desværre ikke omfatter elitebillard men i stedet badminton, fodbold, volleyball, cykling, golf og svømning.

- Vi har henvendt os til kommunen med vores ønsker om omklædningsfaciliteter og bedre toiletforhold, der nemt kunne indrettes, hvis vore nabo Korsør Nærradio fik lidt mindre plads eller sendte radio fra et andet sted i kulturhuset, siger Per M. Hansen.

Kampe bliver optaget

Den stigende interesse for at spille billard hænger efter alt at dømme sammen med ny teknik, der betyder, at både turneringskampe og træningskampe kan optages. Turneringskampene kan streames og følges direkte, selv om man ikke fysisk er til stede i klubben. Træningslampe kan ses igen og igen , så den enkelte spiller får et klart indtryk af sin stil, og hvor der er plads til forbedringer.

- Når vi spiller turnering, så viser vi samtidig de andres klubbers kampe og resultater på vores skærme, hvilket giver en ekstra spænding for både spillere og publikum, siger Jens Frølich Kongensgaard, der er næstformand i billardklubben.

Nøgleklub

Formand Per M. Hansen er sikker på, at den nye teknik er med til at øge medlemstallet kombineret med fleksibilitet for, hvornår der kan spilles.

- Vi er en nøgleklub, hvilket betyder, at medlemmerne efter en godkendelsesperiode kan komme og gå i klubben på de tidspunkter, som passer dem bedst, siger Per M. Hansen.

Et medlemsskab koster 925 kroner for et halvt år. Det er ifølge Per M. Hansen et af de billigste i Danmark.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk