20. august 2018
85-årige Kaj Ove Svendsen med dokumentationen for de 13.887 kroner han opkræves om måneden for at bo på et plejecenter. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

85-årige Kaj Ove Svendsen med dokumentationen for de 13.887 kroner han opkræves om måneden for at bo på et plejecenter. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 85-årig plejehjemsbeboer undrer sig: Betaler 14.000 kr. om måneden i husleje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

85-årig plejehjemsbeboer undrer sig: Betaler 14.000 kr. om måneden i husleje
Opdateret 29. april 2018 kl. 08:34
Slagelse - 28. april 2018 kl. 07:12
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en god idé at huske at tage penge med, hvis man skal bo på et af kommunens plejecentre.

85-årige Kaj Ove Svendsen har boet på plejecenter Quistgården på Møllebjergvej de seneste ni år.

- Vi får en rigtig fin behandling, men jeg forstår altså ikke, hvorfor det skal koste så mange penge at bo her. Er der nogen, der tjener på os, spørger Kaj Ove Svendsen, da Sjællandske besøger ham i de to værelser på ialt 76 kvadratmeter. Naboen 78-årige Sally Nielsen er på besøg. Heller ikke hun forstår, hvorfor der opkræves så mange penge. Også hun er yderst tilfreds med den behandling, man som beboer får på Quistgården.

Kaj Ove Svendsens rene månedlige husleje er på 9.173 kroner. Til sammenligning udbydes en fem værelser 155 kvadratmeter stor lejlighed, hvor gulve, installationer, køkken og badeværelse er helt nyt i det tidligere dommerkontor på Kirkepladsen fra 1. maj til en månedlig husleje på 8.100 - altså over 1000 kroner billigere end Kaj Ove Svendsen betaler for sine to værelser.

Den månedlige samlede udgift, som Kaj Ove Svendsen bliver opkrævet, er på 13.887 kroner. Beløbet omfatter husleje, forbrug, mad, rengøring, aktivitetspakke, vaskepulver og en personlig plejepakke.

Sjællandske har kontaktet centerchef Rune Overlade i Slagelse Kommune for at få en forklaring på den høje husleje.

- Huslejen er 100 procent omkostningsbestemt. Der er ingen, der tjener på den. En lille del går til kommunens administration af huslejeopkrævning og lejekontrakter, siger Rune Overlade. Han uddyber, at omkostningsbestemt betyder, at huslejen fastsættes efter, hvad det koster at drive og vedligeholde det pågældende plejecenter.

- Huslejen er derfor ofte højere i ældre plejecentre, der kræver større vedligeholdelse, siger Rune Overlade.

Kaj Ove Svendsen modtager fra kommunen hver måned 7.549 kroner i boligsikring.

- Hvorfor opkræver man til en kasse og udbetaler fra en anden?

- Jeg kender ikke de specifikke regler for boligsikring, men tænker, at det handler om, at borgerne skal behandles ens, uanset om de bor på et kommunalt plejecenter eller hos en privat udlejer, siger Rune Overlade. Han tilføjer, at beboere med store formuer ikke har ret til boligsikring.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk