24. juli 2019
Klub 100 Marathon Danmark inviterer til et helt særligt maratonløb i Kirke Stillinge i anledning af, at klubbens æresmedlem, Erhard Filtenborg, fylder 80 år. Løbet starter lørdag den 27. april klokken 10. Se mere om løbet på: www.klub100marathon.dk.
Klub 100 Marathon Danmark inviterer til et helt særligt maratonløb i Kirke Stillinge i anledning af, at klubbens æresmedlem, Erhard Filtenborg, fylder 80 år. Løbet starter lørdag den 27. april klokken 10. Se mere om løbet på: www.klub100marathon.dk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 79-årig har løbet over 500 maraton

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

79-årig har løbet over 500 maraton
Slagelse - 23. april 2019 kl. 16:21
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvis du er medlem af Klub 100, så har du løbet mindst 100 maraton-løb. Det har Claus Balshøj, også kendt som »Sovsens Mester«, fra Kirke Stillinge forsamlingshus.

Det er dog det rene vand ved siden af Erhard Filtenborg, som for længst har passeret de 500 maratonløb.

Mandag den 29. april fylder Erhard 80 år, og to dage før - lørdag den 27. april - tages der forskud på festlighederne, når Erhard - sammen med en stribe andre løbere - spænder løbeskoene i Kirke Stillinge.

Begyndte at løbe i 1984
Erhard Filtenborg, Egedal, er tidligere konservativt byrådsmedlem i Ølstykke og siden Egedal - og han begyndte sin løbekarriere i 1984. I et interview med Frederiksborg Amt Avis i december 2017 fortalte han:

- Jeg spillede meget fodbold og var formand for fodboldklubben, men da jeg kom ind i byrådsarbejdet, blev det sværere at passe træningen, så jeg begyndte gradvist at løbe som alternativ, fortalte han.

Siden er det blevet til langt over 500 maratonløb i over 40 forskellige lande - han har blandt andet løbet 109 maratonløb i Tyskland, 68 i Sverige og 26 i Frankrig, men han har også løbet i Dubai og på den kinesiske mur i Kina. Som den første dansker nogensinde rundede han 100 maratonløb i 1994, og i 2017 blev den han kåret som æresmedlem af Klub 100 Marathon Danmark. De seneste par år har han løbet otte maratonløb om året, og nu er det ikke tiderne, der er vigtigst.

- Nu drejer det sig om at få gode oplevelser ud af det og komme helskindet igennem, siger Erhard.

Nu gæster Erhard så Kirke Stillinge lørdag den 27. april, hvor alle interesserede også kan løbe med.

Der er flere distancer at vælge imellem, og prisen for at deltage er 50 kr. for aktive Klub 100-medlemmer - 100 kr. for øvrige.

Prisen er den samme uanset distance, og der er indtil videre tilmeldt omkring 100 løbere.

Løbet afvikles på en 7,05 km rundstrækning med udgangspunkt i Kirke Stillinge forsamlingshus, hvor et overdådigt depot vil være at finde.

Løbet starter kl. 10 uanset distance.

- Når Erhard er kommet i mål - forventeligt omkring klokken 15.30, vil der være reception med bobler, øl, sodavand, kaffe/te, kransekage og snacks. Vi håber, at mange vil blive hængende og fejre Erhard, når han løber i mål, siger arrangørerne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk