20. september 2019
lægehelikopter fløj skadet bilist til Rigshospitalet. Arkivfoto
lægehelikopter fløj skadet bilist til Rigshospitalet. Arkivfoto
Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 70-årig alvorlig kvæstet i trafikulykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

70-årig alvorlig kvæstet i trafikulykke
Slagelse - 04. oktober 2018 kl. 06:06
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 70-årig mand er onsdag ved 20-tiden blevet fløjet med helikopter til Rigshospitalet efter et voldsomt færdselsuheld på Slagelse Landevej mellem Slagelse og Næstved.

Ifølge vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland Falster Politi er mandens tilstand torsdag morgen fortsat kritisk.

To biler var involveret i sammenstødet, der skete lige nord for Sørbymagle. Af ukendte årsager kom en bil, med en 21-årig mand ved rattet, over i den modsatte vejbane, hvor den bragede frontalt sammen med en modkørende bil.

Heri sad et ældre ægtepar. Manden på 70 år kom alvorligt til skade, mens hans 73-årige hustru slap med mindre kvæstelser.

Den 21-årige, som kørte over i den modsatte vejbane, kom ikke noget til, oplyser politiet.

Politiet kender endnu ikke årsagen til, hvorfor bilen med den unge mand endte ovre i den modsatte vejbane.

Ifølge Vejdirektoratet skete sammenstødet mellem frakørslen mod Vollerup og frakørslen mod Skørpinge. Vejen var frem til klokken 21.53 spærret i begge retninger, og politi og redningsmandskab arbejdede på ulykkesstedet. Først omkring klokken 22.30 var der ryddet helt op, og vejen igen åbnet for trafik.

Alarmcentralen modtog klokken 19.18 anmeldelse om sammenstødet.

(opdateret torsdag kl. 06.06)

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk