22. maj 2019
Uddeler Esben Bruun-Schmidt og bestyrelsesformand Anita Sørensen er begge kede af, at hæveautomaten i baggrunden skal lukke. Indtil videre har de samlet flere end 600 protest-underskrifter.
gallery icon

Se billedserie

Uddeler Esben Bruun-Schmidt og bestyrelsesformand Anita Sørensen er begge kede af, at hæveautomaten i baggrunden skal lukke. Indtil videre har de samlet flere end 600 protest-underskrifter.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 600 borgere protesterer mod lukning af hæveautomat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

600 borgere protesterer mod lukning af hæveautomat
Slagelse - 14. maj 2019 kl. 06:30
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Pengeautomaten lukker den 23. maj. Du kan i stedet bruge automaten på Schweizerpladsen i Slagelse«. Sådan står der på et blåt opslag på Kirke Stillinges eneste hæveautomat, som er placeret på Dagli'Brugsens bagside lige ud mod byens tankstation.

arrow Læs også: Dagli'Brugsen tilbyder Sydbank gratis husleje

Nærmeste hæveautomat er således 10 kilometer væk, og det har skabt stor utilfredshed blandt borgerne i byen.

- Vi har samlet omkring 600 underskrifter indtil videre, og dem vil vi aflevere til Sydbank i denne uge, siger Anita Sørensen. Hun er borger i Kirke Stillinge - og også formand for lokalbrugsens bestyrelse.

Sammen med uddeler Esben Bruun-Schmidt modtog hun for en lille måned siden beskeden om, at Sydbank vil lukke automaten:

- Ja, der kom et anbefalet brev om, at Sydbank har opsagt lejemålet. Der blev ikke givet nogen forklaring, siger han til Sjællandske.

Sydbank betaler Dagli'Brugsen 2000 kroner om måneden for at benytte en del af bygningen.

- Jeg tror ikke, der er på grund af huslejen. Det er jo kun et halvt års tid siden, Sydbank har sat en skillevæg op inde i bygningen og moderniseret automaten, så det virker lidt underligt, at de nu vil lukke den, siger han.

- Men hvis den ikke bliver brugt så meget, og det er dyrt for banken - så er det vel logisk, at den lukker?

- Både og. Der er tydeligvis stadig et stort behov herude, og det er vel også en afvejning af, hvad man vil være for sine kunder. Er det banken, der er til for kunderne, eller omvendt, spørger han retorisk.

Det er i øvrigt ikke kun borgerne i Kirke Stillinge, som bruger automaten. Mange, som kører igennem byen, ved også, at der står en hæveautomat.

- Det skaber værdi for os, at den er her i byen. Når folk alligevel hæver penge, så er det jo oplagt at handle i Dagli'Brugsen lige ved siden af, siger de begge.

Selv om flere og flere i dag benytter kort og MobilePay, så er der stadig mange, som foretrækker kontanter. Især blandt ældre mennesker, som endnu ikke har taget de nye betalingsformer til sig.

Til dem hører også Anita Sørensen, som selv bruger automaten hver uge:

- Jeg vil ikke bruge MobilePay. Jeg er blevet for gammel til det pjat, fastslår hun og tilføjer:

- Penge er mit betalingsmiddel.

Og hun er bestemt ikke den eneste:

- Jeg vil anslå, at omkring 40 procent af vores kunder stadig betaler kontant, siger brugsuddeler Esben Bruun-Schmidt.

Sjællandske forsøgte mandag middag at få en kommentar fra Sydbank til lukningen. Men banken er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk