20. oktober 2019
Nicolai Fredskov ved den velforsynede køkkensektion, der byder på både opvaskemaskine og mikrobølgeovn.
gallery icon

Se billedserie

Nicolai Fredskov ved den velforsynede køkkensektion, der byder på både opvaskemaskine og mikrobølgeovn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 47 ungdomsboliger klar i Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

47 ungdomsboliger klar i Slagelse
Opdateret 07. oktober 2019 kl. 10:54
Slagelse - 07. oktober 2019 kl. 06:55
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er bare et rigtig godt initiativ. Vi har virkelig brug for ungdomsboliger i Slagelse. Byg gerne flere af dem.

Det siger borgmester John Dyrby Paulsen (S) i en kommentar til, at 47 nye ungdomsboliger nu er klar på Valbyvej 71 i Slagelse.

Boligerne er indrettet i en 2000 kvadratmeter stor rødstensbygning, der tidligere blandt andet har været brugt til kommunal administration.

Siden er den så blevet købt af firmaet Slagelse Homes, ejet af John Nielsen fra JN Meat, der blandt andet også ejer hotellet Only Sleep på Trafikcenter Allé.

- Vi har været i gang siden april med indretningen, og nu er vi klar. De første unge er da også allerede flyttet ind, fortæller økonomidirektør i JN Meat, Ulrik Møllergård.

Driften af stedet og udlejningen står Nicolai Fredskov for.

Han fortæller, at seks af boligerne er to værelses lejligheder, mens resten er et værelses lejligheder af varierende størrelse, de fleste omkring 35 kvadratmeter.

Alle er forsynet med en køkkenafdeling, der udover ovn, køleskab og kogeplader også byder på både opvaskemaskine og mikrobølgeovn.

På alle de splinternye badeværelser står der vaskemaskiner, og i kælderen har hver bolig et lille opbevaringsrum.

Der er ingen fællesfaciliteter/rum.

- Vi har fået at vide, at det ikke er det, man efterspørger i dag, siger Ulrik Møllergård.

Han oplyser, at man kun i ret begrænset omfang har måttet rive vægge ned og bygge nye op i de eksisterende lokaler.

En undtagelse er dog den ende af bygningen, hvor der var en større kantine, som helt er sløjfet og lavet til værelser.

- Her gik loftet helt op til kip, og derfor er der højere til loftet i de værelser, der er indrettet her, fortæller Nicolai Fredskov.

Ulrik Møllergård fortæller, at man ikke mindst forventer, at mange af de studerende, som skal gå på Campus Slagelse, vil søge bolig på stedet.

Det store rykind her kommer dog først omkring årsskiftet 2020/21, når Professionshøjskolen Absalons byggeri står klar, men Møllergård forventer dog, at der også inden da vil være efterspørgsel efter boligerne.

Økonomidirektøren er endnu ikke klar med eksakte tal for huslejen. Den vil variere efter boligernes størrelse og et tal på omkring 4500 kroner om måneden blev nævnt, da Sjællandske var på besøg.

Slagelse Homes er endnu ikke klar med en hjemmeside, men interesserede boligsøgende kan henvende sig til Nicolai Fredskov på 51557107.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk