

Se billedserie
Som 16-årig fik Anette Carlson et job som ferieafløser i tre måneder på Kobæk Strand Konferencecenter.
- Siden er årene bare gået, siger den nyligt afgåede medarbejder, der ikke umiddelbart havde forestillet sig at blive i samme virksomhed i 45 år.
I forbindelse med sin overgang til efterløn modtog hun Den Kongelige Belønningsmedalje, som ansatte i hele landet kan få, hvis de har gjort tro tjeneste samme sted i over 40 år.
Anmodningen om medaljen havde direkør hos konferencecentret, Lone Vølding, været med til at planlægge, og overrækkelsen skete til stedets nylige personalejulefrokost.
I løbet årene har hun hovedsagligt haft jobtitel som servitrice, men har også været restaurantchef.
- Jeg har aldrig været træt af det, siger Anette Carlson.
Anette Carlson er født i Skælskør og bor for øjeblikket i Magleby med sin mand.
I forbindelse med medaljemodtagelsen skal hun i audiens hos dronningen i enten januar eller februar.
Rosende ord lyder fra Lone Vølding om sin medarbejder.
- Hun spreder solskin på sin vej, siger direktøren.
For Anette Carlson har blandt andet sammenholdet mellem kollegerne har været en positiv faktor for hende.
- Vi er som en stor familie, siger den nu afgåede medarbejder.
I den kommende tid med arbejdsmarkedet bag sig ser Anette Carlson blandt andet frem til snart at blive mormor. Udover datteren og det kommende barnebarn har hendes søn to børn.
Noget af tiden vil dermed blive brugt på familien.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her