11. december 2018
FOB-direktør Flemming Stenhøj Andersen kan fortælle om 350 på venteliste til ungdomsbolig i Slagelse.
FOB-direktør Flemming Stenhøj Andersen kan fortælle om 350 på venteliste til ungdomsbolig i Slagelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 350 på venteliste til ungdomsbolig i FOB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

350 på venteliste til ungdomsbolig i FOB
Slagelse - 14. marts 2018 kl. 07:26
Af Niklas Asp Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De kommende 14 år bliver der brug for 1713 nye boliger i Slagelse Kommune, fremgår det af en boligfremskrivning, Slagelse Kommune har fået foretaget - og herunder hører både parcelhuse, rækkehuse, etageboliger og ungdomsboliger.

Især sidstnævnte er der umiddelbart stor mangel på i kommunen, og direktør i Fællesorganisationens Boligforening, Flemming Stenhøj Andersen, byder tiltaget om flere ungdomsboliger i boligprogrammet velkommen, da de oplever en stor efterspørgsel på ungdomsboliger.

- I FOB har vi omtrent 350 på venteliste lige nu, så det tegner jo et billede af, at der er mange unge, som gerne vil studere og bosætte sig i Slagelse, men desværre ikke kan blive tilbudt en ungdomsbolig, som det ser ud lige nu, siger han.

Direktøren ser også gerne, at politikerne tør tænke stort, når det kommer til ungdomsboliger, da det i sidste ende kan være med til at få de unge til at etablere sig i Slagelse Kommune på sigt.

Det fremgår af det nye boligprogram, at man satser på at etablere 48 nye ungdomsboliger, 32 parcelhuse, 28 etageboliger og 78 rækkehuse over de kommende år.

Ifølge ifølge Henrik Brodersen (DF) medlem af erhvervs - og turismeudvalget, er det vigtigt med et bredt udbud af boliger, så man samtidig kan holde de unge i Slagelse Kommune efterfølgende.

- Vi skal have alle varer på hylderne, så der både er noget til de ældre, men også boliger, som de unge kan flytte ind i efter endt uddannelse, hvis vi gerne vil holde dem i kommunen. Hvis vi gerne vil være en uddannelsesby, så skal vi selvfølgelig også også have boliger, siger han.

Men har I som politikere tænkt visionært nok med det nye boligprogram og etablering af ungomsboliger ?

- Jeg synes jo egentlig, vi tænker visionært ud fra de prognoser, der har været. Vi har jo truffet nogle beslutninger om at bygge de ungdomsboliger, der er mulighed for. Men det handler også om, hvad livremmen kan holde til, og så skal vi hele vejen rundt, når vi bygger nye boliger, fortæller Henrik Brodersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk