22. oktober 2019
Politiet var massivt til stede i Algade lørdag ved 17.30-tiden grundet en pyskisk uligevægtig, der kastede knive ud fra en lejlighed på 2.sal. Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Politiet var massivt til stede i Algade lørdag ved 17.30-tiden grundet en pyskisk uligevægtig, der kastede knive ud fra en lejlighed på 2.sal. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30-årig kastede med knive og kravlede på tag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30-årig kastede med knive og kravlede på tag
Opdateret 26. maj 2019 kl. 10:19
Slagelse - 25. maj 2019 kl. 17:49
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Politi og redning var massivt til stede i Korsør lørdag ved 17.15-tirden, hvor politiet spærrede en del af Algade i Korsør centrum af. Årsagen var en 30-årig psykisk uligevægtig mand, der kastede flere knive ud fra en lejlighed på 2. sal.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Søren Østervig til Sjællandske.

- Han havde også en kniv i lommen, som han bliver sigtet for. Han er ikke i vores varetægt længere, siger Søren Østervig.

Foruden at kaste med knive fra lejligheden kravlede den 30-årige mand også ud på taget fra et tagvindue, så en tagsten røg ned og smadrede mod vejen. Også et vindue blev smadret af den uligevægtige mand, ligesom en parkeret bil fik ødelagt forruden angiveligt af en af knivene.

Lejligheden beskriver kilder over for Sjællandske, som en »narkolejlighed«. Vagtchefen kan ikke af døgnrapporten se, om der er fundet noget narko i lejligheden, men han tager det for givet, at vidner er afhørt og lejligheden er undersøgt.

Da to yngre mænd kom ned og ud på gaden fra ejendommen med lejligheden blev de kropsvisiteret af politiet, der under aktionen også opfordrede øvrige beboere i gaden til at blive indendøre.

Beboere i Algade 32, 2. Sal, Jytte og Mogens Møller oplyser til Sjællandske, at den knivkastende mand kom fra nabolejligheden i Algade 30, som ganske rigtig er kednt som en »narkolejlighed«.

- Vi har intet med narko at gøre, siger Jytte og Mogens Møller.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk