19. november 2018
29-årigt fuskende »barnebarn« skal ruske tremmer i to og et halvt år. Han er dømt for adskillige forhold af bedrageri mod særligt ældre kvinder.
29-årigt fuskende »barnebarn« skal ruske tremmer i to og et halvt år. Han er dømt for adskillige forhold af bedrageri mod særligt ældre kvinder.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 29-årigt »barnebarn« dømt for at fuppe ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

29-årigt »barnebarn« dømt for at fuppe ældre
Slagelse - 23. juni 2018 kl. 08:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

29-årige Romeo Nguyen Lam skal i fængsel i to år og seks måneder.

arrow Læs også: Falskt barnebarn fængslet

Det har Retten i Næstved for nylig afgjort, skriver Sjællandske.

Manden, som er af vietnamesisk afstamning og uden dansk statsborgerskab - men bor i Slagelse - har i en periode på halvandet år franarret primært ældre kvinder mellem 80 og 99 år flere tusinde kroner.

Eksempelvis har han udgivet sig for at være både bankmand og barnebarn, og i skikkelse af sidstnævnte har han over for ikke under 100 ældre mennesker ringet op på telefonen og ytret sit ønske om et kontantlån til en bil. I flere tilfælde ønskede han både 75.000, 80.000 og sågar også 120.000 kroner ad gangen, og mens flere fattede mistanke - eller bare ikke lå inde med så mange kontanter - hoppede andre på løgnen og udleverede pengene. I øvrigt når en kammerat til »barnebarnet« efter aftale dukkede op på deres adresse.

Den 29-årige modtog dommen, som ikke bare indeholdt en ubetinget fængselsstraf, men også en betinget udvisning af Danmark. Med en prøvetid på to år.

I alt indbefattede anklageskriftet 92 forhold af bedrageri og forsøg på selvsamme. Et par af forholdene beskrev imidlertid strafbare utyskestreger over for adskillige personer - i et enkelt forhold i alt 84 - hvilket tegner billedet af en mand, der har forsøgt at snyde og bedrage langt over hundrede personer, men hvor det i flere tilfælde ikke lykkedes.

I efteråret 2016 har han tilmed også - i flere ombæringer endda - fået forurettede, som han ringede op, til senere at udlevere dankort med pinkode. Det gjorde han eksempelvis, da han den 14. oktober samme år henvendte sig til en 85-årig kvinde på hendes adresse i Slagelse og tilbød at hæve penge i banken.

Han kom dog aldrig tilbage med kortet, men hævede både 10.000, 2.000 og 6.000 kroner i forskellige automater i Slagelses bybillede. Det gjorde han i løbet af et par dage, indtil kortet blev spærret.

Sådanne forhold er der flere af i anklageskriftet, hvilke forleden var med til at fælde den 29-årige mand. Han har huseret i flere byer, herunder Slagelse, Holbæk, Roskilde, Ringsted, Korsør, Skælskør og Solrød.

arrow Falsk barnebarn har tilstået bedrageri
24. november 2017 kl. 10:22 Opdateret: kl. 11:38
arrow Falsk barnebarn snød sig til 330.000 kroner
01. november 2017 kl. 10:46 Opdateret: kl. 10:46
arrow Falskt barnebarn ville snyde
30. oktober 2017 kl. 11:36 Opdateret: kl. 11:40

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk