26. april 2019
Der var højt humør og masser af farver på dansegulvet ved festen. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Der var højt humør og masser af farver på dansegulvet ved festen. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 250 rejste 30 år tilbage i tiden på feriecenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

250 rejste 30 år tilbage i tiden på feriecenter
Slagelse - 14. april 2019 kl. 19:41
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det vrimlede med folk med pandebånd og tøj i pink og gule farver i multihuset på Storebælt Camping og Feriecenter lørdag.

Her var der fuld knald på dansegulvet i lyserød belysning til numre som blandt andre »Habba habba zut zut«, der tilbage i 1981 var nummer et på hitlisten.

Og tilbage i 80´erne var netop hvad alle var, idet der var tale om en 80´er discofest.

- Det er jo et skuespil, og det er rigtig sjovt, lød det fra Jesper Hansen fra Slagelse, der var taget til fest sammen med sin bedre halvdel Rikke.

Flot så han ud i sin lyserøde træningsdragt, der da også blev så behørigt beundret af dommerne i udklædningskonkurrencen, at Jesper var en af de fire vindere i denne konkurrence.

Også Rikke glædede sig over festen og lod tankerne gå tilbage til dengang i 1988, hvor hun var 18 og Jesper var 20 år.

Indehaver af Storebælt Camping og Feriecenter Flemming Jensen var godt nok tilfreds med, at der var kommet 250 til arrangementet. I betragtning af, at det var første gang man holdt en sådan 80´er discofest på stedet.

- Folk er kommet hertil i busser fra blandt andet Vemmelev og Slagelse, fortalte Flemming Jensen.

Sjællandske mødte også Finn Rasmussen fra Roskilde, der morede sig herligt og kunne fortælle, at det var hans svigermor, der har syet den guldjakke som indbragte ham en af præmierne i udklædningskonkurrencen.

Udover de taktfaste og stadig yderst populære numre fra 80´erne, serveret af to dj´s, var der også sørget for lidt andet underholdning.

Flere gange i løbet af aftenen kunne publikum nemlig beundre pole-danseren Becky Smiths akrobatiske udfoldelser på pole-stangen. Hendes optræden skete til akkompagnement af saxofonisten Daniel Nielsen, der har specialiseret sig i at levere saxofonspil, som egner sig til den form for optræden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk