19. juni 2018
Den store ejendom Korsgade 1-5 får sat en ekstra etage ovenpå den del, der ikke allerede er oppe i den ønskede højde, så der kan indrettes 22 lejligheder. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Den store ejendom Korsgade 1-5 får sat en ekstra etage ovenpå den del, der ikke allerede er oppe i den ønskede højde, så der kan indrettes 22 lejligheder. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 25 lejligheder på vej i Korsgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25 lejligheder på vej i Korsgade
Slagelse - 11. januar 2018 kl. 10:49
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det kan være svært at opdrive en lejlighed i Slagelse, men sidst i 2018 vil en del af det problem kunne afhjælpes i Korsgade.

Til marts sættes der nemlig gang i et projekt der vil resultere i 22 nye lejligheder i ejendommen Korsgade 1-5, hvor de først lejligheder er indflytningsklar sidst i 2018.

Bag projekterne står det lokale ejendomsselskab Leva Ejendomme A/S med base Nygade i Slagelse.

Selskabet har i et par år ejet Korsgade 1-5, hvor der hidtil fortrinsvis har været kontorer på 1. og 2. sal. Men nu skal der laves lejligheder. Dels via ombygning af kontorerne og dels via etablering af en helt ny etage i hele bygningens længde, så der i alt bliver tre etager over butikkerne i stueplan.

Direktør Rasmus Egede fortæller, at lejlighederne i Korsgade 1-5 bliver på mellem 70 og 125 kvadratmeter. De indrettes med elevatorer, for at være senior-venlige.

- Vi kan jo se, at der er et behov for lejligheder i byen. Ikke mindst mange i den lidt ældre aldersgruppe kan godt tænke sig at komme ind i centrum, for blandt andet at være tæt på dagligvarebutikkerne og forskellige andre tilbud i byen, siger Rasmus Egede, der videre oplyser, at huslejerne kommer til at ligge på mellem 7000 kroner og 10.000 kroner om måneden.

Faktisk har selskabet haft byggetilladelse til projektet i et års tid. Men på grund af travlhed med andre projekter, blandt andet indretning af ti nye lejligheder på Schweizerpladsen 8, går man først i gang nu.

Her fra årsskiftet har Leva Ejendomme A/S også overtaget ejendommen Korsgade 2-6, hvor blandt andre Sjællandske og Nykredit har til huse.

Da Nykredit ikke længere har behov for at leje førstesalen i Korsgade 2, er der her plan om at indrette tre store lejligheder, der hver bliver på over 100 kvadratmeter.

Dem er der dog endnu ikke søgt om byggetilladelse til at indrette, men processen er igangsat.

Lejlighederne forventes indflytningsklar medio 2018, oplyser Rasmus Egede.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk