19. oktober 2021
Der er masser af lækkert kunsthåndværk at gå ombord i Kunst & Design Købmandsgården.
gallery icon

Se billedserie

Der er masser af lækkert kunsthåndværk at gå ombord i Kunst & Design Købmandsgården.
Foto: Mikkel Østergaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 25 år fejres med fødselsdagsfest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25 år fejres med fødselsdagsfest

Lørdag den 25. september kan Købmandsgården i Skælskør fejre sit 25-års jubilæum. Det sker med både fødselsdagsfest og jævndøgnsudtrækning.

Slagelse - 21. september 2021 kl. 09:23
Af Solveig Hansen

Lørdag den 25. september fejrer Kunst & Design Købmandsgården i Algade sit 25-års jubilæum.

Fejringen varer fra klokken 10.30 til klokken 12.30, hvor både butikken, foreningen og fællesskabet vil blive fejret - og ikke mindst de mange trofaste kunstnere, kunder og gæster, der gennem alle årene har bakket op om butikken.

Det bliver en rigtig fødselsdagsfest, hvor der vil blive serveret lagkage, bobler og god musik til alle, der har lyst til at kigge forbi.

Klokken 12 foretages den halvårlige jævndøgnsudtrækning, og i anledning af jubilæet udloddes desuden helt særlige keramiske arbejder, lavet af lokale keramikere, der er - eller har været medlemmer af Købmandsgården gennem mange år. Det er kunsthåndværk lavet af Nelly Gaskin, Cecilie Dige, Lene Hansen og Gerda Østergaard.

Et levende fællesskab

- Vi er stolte over og glade for, at vi med jubilæet beviser, at et levende fællesskab er i stand til at drive og udvikle en butik med kunsthåndværk gennem 25 år, fortæller Anna Lisa Larsen, der er en af de mange aktive medlemmer.

For der er rigtig mange - 30 i alt - om at drive butikken og sørge for udstillingerne, kontakten med kunstnerne, administrationen og markedsføringen. Ansvar og opgaver er uddelegeret.

- Vi har en super stærk konstruktion, der har fællesskabet og respekten for hinanden og hinandens beslutninger som omdrejningspunkt. Det gælder for os alle, at vi er med i Købmandsgården, fordi vi synes det er frugtbart og sjovt at være med, lyder det samstemmende fra medlemmerne.

Det seneste tiltag er en ny hjemmeside med webshop, www.koebmandsgaarden.dk. Foreløbig kan man ikke købe direkte på webshoppen - men det er i gang med at blive udviklet.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk