Send til din ven.
Artiklen: 23-årige Sediqi skiller sig ud: - Jeg føler, det er en pligt for enhver mand, der bor i Danmark
Kun to procent af de ansatte indenfor forsvar, politi og retsvæsen har en anden etnisk baggrund end dansk. Derfor arbejder Forsvaret aktivt på at rekruttere flere unge nydanskere. 23-årige Sediqi er én af dem.
Det lå lige til højrebenet. Sådan beskriver 23-årige Sediqi det i hvert fald selv, når han bliver spurgt, hvorfor han har valgt at aftjene sin værnepligt på Gardehusarkasernen i Slagelse.
Men i virkeligheden er det langt fra så nærliggende, som den unge mand selv giver udtryk for.
Sediqi har nemlig sort hår og brune øjne. Han kom først til Danmark som fem-årig, og som en etnisk minioritet er han dårligt repræsenteret i Forsvaret.
Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik var der i 2018 således omkring 54.000 offentligt ansatte indenfor forsvar, politi og retsvæsen. Kun 1.123 af disse var indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Det svarer til to procent.
- Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, siger Sediqi, mens han trækker på skuldrene, der er gemt væk under camouflagefarvet tøj og broderet med det danske flag.
- Forsvaret skal jo repræsentere et land, konstaterer han kortfattet og lader skuldrene falde.
Det samme mener Forsvaret. Her har man derfor ud fra et ønske om at afspejle det omkringliggende samfund de sidste 20 år gennemført en række målrettede aktiviteter for at styrke rekrutteringen af særligt unge etniske minoriteter.
Altså så flere ligesom Sediqi ifører sig den camouflagefarvede uniform.
Artiklen fortsætter efter billedet...
For at få flere som Sediqi til at iføre sig den camouflagefarvede uniform, er der behov for en særlig indsats. Foto: Anders Ole Olsen
I Danmark bor der nemlig cirka 500.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det svarer til cirka 8,6 procent af den samlede befolkning.
- På baggrund af data fra Danmarks Statistik, der viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er underrepræsenteret blandt de ansatte indenfor Forsvarsministeriets område, vurderes det både nødvendigt og hensigtsmæssigt at fokusere på denne del af befolkningen, forklarer Forsvarsministeriets Personalestyrelse i en mail til Sjællandske.
Selv hørte 23-årige Sediqi om Forsvaret første gang, da han var tilknyttet Brydeklubben Thor i Nykøbing Falster.
Her var han på landsholdet, og historierne om Forsvaret blev derfor fortalt i både omklædningsrummet og under de daglige træninger af landsholdskammeraten, Thomas.
Thomas havde været i Forsvaret »i rigtig mange år«, forklarer Sediqi.
- Det var spændende, når han fortalte om kosten, vejledning og rådgivning. Og når han fortalte, at der var meget træning, som også var noget, vi var vant til fra brydning. På den måde inspirerede han os unge brydere til at gå den vej, fortæller han og slår fast:
- Jeg kunne godt tænke mig at blive den bedste af den bedste. Også den bedste version af mig selv. Og se, hvor langt jeg kunne nå. Derfor lå det lige til højrebenet.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Forsvaret hørte Sediqi om første gang i en brydeklub, hvor han var på landsholdet. Foto: Anders Ole Olsen
Sediqi trækker igen på skuldrene, da han fortæller, at han til at starte med faktisk trak frinummer, da han var til session. Derfor måtte han melde sig frivilligt.
- Jeg kunne ikke slippe tanken, fortæller Sediqi, som nåede at holde et enkelt sabbatår, før han begyndte at aftjene sin værnepligt.
- Jeg føler, det er en pligt for enhver mand, der bor i Danmark, fastslår han.
Selv om Sediqi i dag beskriver det som værende en pligt, er det dog slet ikke underligt, at han først meldte sig som værnepligtig efter at have hørt historier om Forsvaret i brydeklubben.
Erfaring viser nemlig, at især »det personlige møde« er med til at mindske afstanden mellem Forsvaret og de unge etniske minoriteter.
- Forsvarets Personalestyrelse
Det oplyser Forsvarets Personalestyrelse, som forklarer det med, at der skabes »en gensidig indsigt og forståelse«. Det styrker sandsynligheden for, at de pågældende unge vil overveje Forsvaret som en uddannelses- og karrieremulighed.
Ifølge styrelsen er det relevant for Forsvaret at tiltrække flere med en anden etnisk baggrund end dansk for at sikre en mangfoldighed, da »forskellighed er en ressource, som medvirker til en bedre opgaveløsning«:
- Jo bredere Forsvarets kompetencer favner, desto bedre bliver vi til at håndtere den stigende kompleksitet i både Forsvarets opgaveløsning og i omverdenen omkring Forsvaret, lyder vurderingen fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Siden 2012 har Forsvaret derfor blandt andet samarbejdet med Foreningen Nydansker og har i 2015 deltaget i Foreningen Nydanskers kampagne 'Mangfoldighed skaber værdi', som blev gennemført i samarbejde med erhvervslivet.
Derudover er der netop fra oktober igangssat en større ekstern undersøgelse af rekrutteringspotentialet blandt unge etniske minoriteter, oplyser Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
- Dette gøres for at opnå yderligere indsigter i målgruppen og vurdere, hvad der fremadrettet vil være den mest hensigtsmæssige rekrutterings- og brandingindsats, forklarer styrelsen.
For en effektiv indsats er vigtig, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Sediqi aftjener sin værnepligt på Gardehusarkasernen i Slagelse. Foto: Anders Ole Olsen
Tidligere undersøgelser viser , at unge nydanskere generelt set er længere fra Forsvaret end personer, hvis familie har boet i Danmark i mange generationer.
På grund af den større afstand er der behov for en større rekrutterings- og brandingindsats, fortæller Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
- Forsvaret har en ambition om, at flere unge med etnisk minoritetsbaggrund vil se Forsvaret som en attraktiv arbejdsplads og søge uddannelser og stillinger i Forsvaret, skriver styrelsen i mailen til Sjællandske.
Og netop at uddanne sig og gøre karriere indenfor Forsvaret er i dag et stort ønske for 23-årige Sediqi, der er den første i sin familie, der vælger at gå ned ad den sti.
- Sediqi
Når han siger, »at det lå lige til højrebenet« at aftjene sin værnepligt i Forsvaret, skyldes det, at han alligevel mener, at han »passer ind«:
- Den disciplin, jeg kender fra landsholdet. Det er den samme i Forsvaret. I den brydeklub, jeg gik i, der stod vi også på ræd og række. Ligesom vi gør her til morgenappel, fortæller han.
Indenfor brydning kommer der dog et tidspunkt, hvor man må stoppe. Sådan er det med de fleste sportsgrene, forklarer Sediqi.
- Men her (i Forsvaret, red.) er der nogle muligheder, som man ikke har i sportens verden. Plus der er en masse træning. Der er en masse kostvejledning. Og der er den her disciplin og et fokus på, hvordan man fungerer sammen med andre, siger han og peger på, at Forsvaret netop er unikt grund af sit fokus på mangfoldighed.
- Når det kommer til professionel brydning er det omvendt og kun eliten, der er samlet. Hvis du kan med dem, skyldes det derfor, at I alle er ens, forklarer Sediqi.
Men i Forsvaret er det anderledes, mener han.
- Her møder du mange forskellige mennesker, der kommer fra mange forskellige steder i Danmark. Og det er det, der er det unikke: At man skal kunne fungere i et samspil med andre uanset deres baggrund, køn eller etnicitet, siger Sediqi og slår fast:
- Det er nogle gode værdier, som man kan tage med sig videre i livet.
Sediqis fornavn er udeladt af hensyn til hans fortsatte virke indenfor Forsvaret. Redaktionen er bekendt med hans fulde identitet.
I dag drømmer Sediqi om at gøre karriere indenfor Forsvaret. Foto: Anders Ole Olsen
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
