18. oktober 2019
To grupperinger på hver en håndfuld og med udgangspunkt fra to familier med indvandrerbaggrund og med bopæl på Motalavej strides om blandt andet at sælge narkotika i bestemte områder. En 21-årig mand blev i går onsdag varetægtsfængslet for at have stukket med kniv ved et af deres opgør lørdag den 1. juni. Dagen efter om søndagen var der et opgør, hvor der blev brugt køller. Foto: Helge Wedel
To grupperinger på hver en håndfuld og med udgangspunkt fra to familier med indvandrerbaggrund og med bopæl på Motalavej strides om blandt andet at sælge narkotika i bestemte områder. En 21-årig mand blev i går onsdag varetægtsfængslet for at have stukket med kniv ved et af deres opgør lørdag den 1. juni. Dagen efter om søndagen var der et opgør, hvor der blev brugt køller. Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 21-årig fængslet efter dramatisk opgør med kniv og hundesnor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

21-årig fængslet efter dramatisk opgør med kniv og hundesnor
Slagelse - 13. juni 2019 kl. 06:19
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et dramatisk opgør med kniv og hundesnor fandt sted på Motalavej lørdag den 1. juni.

I går onsdag den 12. juni blev en 21-årig mand ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Næstved fængslet frem til den 10. juli sigtet for knivstik mod en mand i Motalavej-området efter straffelovens § 245 om grov vold med en strafferamme på op til seks års fængsel.

Ifølge sigtelsen er ofret stukket med kniven i den ene balle, ligesom han er søgt stukket i brystet. Den 21-åriges angreb, der også omfattede slag med hundesnor på ofrets ene hånd, skete i forening med en anden, der fortsat er på fri fod.

Den 21-årige nu fængslede nægter sig skyldig.

Anklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kirstine Laustsen er meget tilbageholdende med detaljer i sagen af hensyn til efterforskningen.

- Med henvisning til de lukkede døre, kan jeg ikke give detaljer i sagen, siger Kirstine Laustsen til Sjællandske.

Hun vil således ikke oplyse, om den fængslede og offeret var lokale med bopæl på Motalavej, hvor BoligKorsør har nultolerance-politik og smider beboerne ud, hvis de dømmes for grov kriminalitet begået i boligområdet.

Anklageren ønsker heller ikke at fortælle, hvor gammel offeret var, men bekræfter, at han blev såret af knivstikket i ballen.

Ifølge kilder med indgående kendskab til Motalavej, som Sjællandske har talt med, så var knivstikket lørdag den 1. juni midt på dagen kulminationen på stridigheder mellem to grupperinger, der begge har deres udgangspunkt fra to familier med indvandrerbaggrund på Motalavej.

Hver gruppering tæller en håndfuld yngre mænd. Sjællandske erfarer, at de to grupperinger blandet andet strides om adgangen til at sælge narkotika i bestemte områder.

Dagen efter knivstikket kørte adskillige politibiler med udrykning omkring klokken 17 søndag mod Motalavej. Anmeldelsen lød på et større slagsmål med brug af blandt andet køller.

Alle var imidlertid væk, da politiet nåede frem, men der var efter alt at dømme tale om de samme to grupperinger, der dagen før havde haft et opgør med kniv og hundesnor på Motalavej.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk