22. november 2019
Det var en 20-årig og velkendt skikkelse i politiets registre, der sidste år stod for afbrændingen af en minibus. Det mener i hvert fald anklagemyndigheden, som vil have manden dømt for alskens forhold.
gallery icon

Se billedserie

Det var en 20-årig og velkendt skikkelse i politiets registre, der sidste år stod for afbrændingen af en minibus. Det mener i hvert fald anklagemyndigheden, som vil have manden dømt for alskens forhold.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 20-årig vanekriminel tiltalt for busbrand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

20-årig vanekriminel tiltalt for busbrand
Opdateret 20. februar 2019 kl. 10:08
Slagelse - 20. februar 2019 kl. 08:10
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 20-årig mand fra Korsør med midlertidig bopæl i Nyborg Arrest møder ifølge retslisten i vante rammer i dag onsdag.

Det er nemlig ikke første gang, manden gæster Retten i Næstved som tiltalt, og endnu engang har han ifølge politiet forbrudt sig imod spilleregler og love.

arrow Læs også: Jublede over løsladelse men nu ryger boligen

Manden tiltales for 13 forhold, hvoraf flere omhandler overtrædelse af et tre måneder langt opholdsforbud, der blev udstukket i august. Det betød, at han ikke måtte tage ophold i en radius af 500 meter fra Motalavej, hvor han har boet tidligere.

Hele seks gange blæste han dog ifølge anklageskriftet på forbuddet.

Ifølge politiet er han desuden manden bag busbranden ved Solbakkevej og Motalavej den 8. oktober.

Der var tale om en bus fra Bofællesskabet Motalavej - en minibus af mærket Fiat Ducato, der bruges til ture og udflugter med lokale udviklingshæmmede.

En parkeret Hyundai Matrix blev samtidig sat i lys lue. En ildebrand på fremmed ejendom, som politiet også sigter den 20-årige for at have forvoldt.

Der kan, hvis han kendes skyldig og dømmes, her blive tale om et større erstatningskrav, der skal betales.

Af øvrige hærværksforhold, han tiltales for, kan nævnes en sten, der røg igennem bagruden på en Citroën Picasso på Lidls parkeringsplads den 23. august, samt et tag, der tog skade i forbindelse med en parkour-lignende aktivitet den 1. juli sidste år.

Tagplader og tagrende tog skade, og den regning ryger op i knap 40.000 kroner, lyder estimatet.

Herudover tiltales den 20-årige for decideret grimt sprog. Udover at have truet vidner til at slette billeder på deres mobiltelefoner dagen efter busbranden indbefatter anklagen også øgenavne såsom »bøsse« og »brilleabe«, hvilke var rettede imod en anklagerfuldmægtig ved Retten i Næstved den 19. oktober.

En måned forinden har han ifølge anklageskriftet kvitteret en henvendelse fra en kvindelig betjent med »fucking luder«, hvorefter han rakte skråt op-fingeren i vejret.

Sagen er berammet til onsdag og torsdag.

arrow Ni måneders fængsel for brandstiftelse og trusler
21. februar 2019 kl. 15:04 Opdateret: kl. 15:09
arrow Bus til udviklingshæmmede og vikars bil brændt af
09. oktober 2018 kl. 09:14 Opdateret: kl. 08:20

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk