16. december 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kanonslag koster 17-årig synet på det ene øje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kanonslag koster 17-årig synet på det ene øje
Opdateret 09. december 2018 kl. 17:00
Slagelse - 09. december 2018 kl. 01:43
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi har fået at vide, at det er overvejende sandsynligt, at han mister synet på det ene øje.

arrow Læs også: 17-årig risikerer at miste synet på begge øjne

Det oplyser vagtchef Ove Christoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søndag til Sjællandske ovenpå lørdagens hændelse i en lejlighed i Valdemarsgade i Slagelse.

Her fik en 17-årig mand klokken cirka 18.50 alvorlige skader i ansigtet, da et kanonslag eksploderede i lejligheden, som han opholdt sig i sammen med en et år yngre mand.

Ove Christoffersen oplyser videre, at politiet opretholder sigtelsen mod den 16-årige mand for uagtsom legemsbeskadigelse.

- Men hvad der videre skal ske med hensyn til tiltale, er jo op til juristerne at vurdere, siger Ove Christoffersen.

Vagtchef Jan Nielsen oplyste lørdag til Sjællandske, at de to unge mænd forgæves søgte at komme ud af lokalet, inden kanonslaget eksploderede.

Et kanonslag der efter alt at dømme var antændt af den 16-årige, som efterfølgende blev anholdt, men løsladt efter afhøring. Han er dog som nævnt ovenfor sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse, da politiet mener, han har overtrådt reglerne om omgang med fyrværkeri.

Den 17-årige blev kørt til behandling på skadestuen på Slagelse Sygehus, og herfra var meldingen altså søndag, at han sandsynligvis mister synet på det ene øje.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk