26. august 2019
Selv om »The Padel Club« først holder åbningsevent 17. august, er banerne allerede i brug. Foto: Per Vagnsø
gallery icon

Se billedserie

Selv om »The Padel Club« først holder åbningsevent 17. august, er banerne allerede i brug. Foto: Per Vagnsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 1600 kvadratmeter til padel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1600 kvadratmeter til padel
Slagelse - 13. juli 2019 kl. 10:09
Af Per Vagnsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

80 procent tennis og 20 procent squash. Sådan beskrives padel-spillet, som er kommet til Slagelse i form af fire baner i den tidligere fabriksbygning på Fabriksvej 6. Her har parret Tine Haut Larsen og Mikael Thobo Larsen fra Hørsholm åbnet »The Padel Club« på de i alt 1600 lejede kvadratmeter, som lakridsfabrikken Malaco på et tidspunkt brugte.

Selv har de spillet padel i årevis. I 90'erne var det kun, når de var på ferie i Spanien.

- Vores børn er vokset op med, at når vi var på ferie, spillede vi padel. Så en jul derhjemme, det var vist i 2015, sagde min mand: Jeg savner at spille padel, beretter Tine Haut Larsen.

Så begyndte idéen at tage form, og de begyndte at kigge efter egnede steder herhjemme, men det var ikke let, og i mellemtiden åbnede padelbaner i Ballerup, København, Aarhus og Kolding.

Når parrets egne padelbaner nu er endt med at blive placeret i Slagelse, hænger det sammen med, at en af deres venner er lokale Michael Jensen, der også er en af flere investorer i anlægget på Fabriksvej.

- Da vi så det her, tænkte vi, at det kunne ikke være bedre, siger Tine Haut Larsen.

En padelbane er på 10 gange 20 meter omkranset af høje vægge, som bruges aktivt i spillet, der altid spilles som double.

- Det ekstra gode ved padel er, at man sveder helt sindssygt, og du føler det ikke som træning. Du går simpelthen ind og leger fra start, fortæller Tine Haut Larsen, der ligesom sin mand optræder på det danske padel-veteranlandshold.

Den egentlige indvielse foregår 17. august, og her dukker en anden af investorerne op. Det er sangeren Christopher, som selv er bidt af spillet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk