23. april 2019
En række kommuner er utilfredse med, at de uberettiget har skullet aflevere millioner af udligningskroner, der kunne være gået til eksempelvis ældrepleje i stedet. Nu vil de anlægge søgsmål mod staten. Foto: Jens Wollesen.
En række kommuner er utilfredse med, at de uberettiget har skullet aflevere millioner af udligningskroner, der kunne være gået til eksempelvis ældrepleje i stedet. Nu vil de anlægge søgsmål mod staten. Foto: Jens Wollesen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vordingborg også klar: 18 kommuner vil sagsøge staten for 700 mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vordingborg også klar: 18 kommuner vil sagsøge staten for 700 mio. kr.
Sjælland - 19. marts 2019 kl. 11:31
Af Tomas Revsbech og Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En gruppe af landets kommuner er klar til at gå rettens vej for at få op imod 700 millioner kroner af staten, som de føler sig snydt for.

Pengen der mangler i de kommunalebudgetter, som blandt andet kunne være gået til ældrepleje i stedet.

18 kommuner, deriblandt Stevns, Lejre, Odsherred, Næstved og Vordingborg Kommuner, har besluttet, at de vil gå med i søgsmålet, hvor kommunerne kræver omkring 700 millioner kroner retur for årene 2017 og 2018.

Økonomiudvalget i Vordingborg Kommune indstillede som den sidste af de 18 komEn række kommuner er utilfredse med, at de uberettiget har skullet aflevere millioner af udligningskroner, der kunne være gået til eksempelvis ældrepleje i stedet. Nu vil de anlægge søgsmål mod staten. Foto: Jens Wollesen.muner her til formiddag, at man ville gå med i sagsanlægget.

- Det er enigt udvalg, der indstiller til kommunalbestyrelsen at vi går med i et sagsanlæg. Det er jeg glad for. Alene de sidste to år har vi mistet op imod 50 millioner kroner. Det er rigtig mange penge, siger borgmester Michael Smed (S).

Som tidligere omtalt her i avisen mener de 18 kommuner, at staten siden 2007 har set gennem fingre med en fejl i udligningssystemet mellem landets kommuner.

Fejlen består i, at staten i årevis har undladt at registrere uddannelsesniveauet hos udlændinge i Danmark.

Det betyder, at for eksempel højtuddannede forskere fra USA er havnet i samme pulje som uuddannede flygtninge fra Mellemøsten, som udløser tilskud fra den mellemkommunale udligningsordning.

Fejlen er kommet storbykommuner som København og rige nordsjællandske kommuner til gode, mens kommuner på landet har måttet aflevere penge.

De 17 kommuner i Region Sjælland er på grund af fejlen gået glip af op imod 1,1 milliarder kroner de sidste 10 år, viser tidligere beregninger.

Stevns, der for nylig tilsluttede sig søgsmålet, er gået glip af omkring 20 millioner kroner de to sidste år, fortæller borgmester, Anette Mortensen (V).

- Alene i år skal vi ud at finde 35 millioner kroner på budgettet for at få tingene til at balancere. Så for os er 20 millioner kroner rigtig mange penge, siger hun til avisen.

Flere kommuner har til det sidste været i tvivl om, hvorvidt de skulle gå med. Blandt andet fordi Kammeradvokaten tidligere har fastslået, at der ikke er noget at komme efter.

Men for flere er tvivlen blevet ryddet af vejen, efter et juridisk notat fra advokatfirmaet HjulmandKaptain for nylig fastslog, at chancerne for, at kommunerne kan vinde, er gode.

Hjørrings borgmester, Arne Boelt (S), primus motor i søgsmålet, glæder sig over den store opbakning.

- Det giver øget styrke, også fordi det spænder bredt politisk. Det er ikke rart at skulle sagsøge staten. Vi ville da hellere have ordnet det i mindelighed. Men der er tale om så mange penge, at vi mener, vi er nødt til det her, siger han.

Følgende kommuner er med i sagsanlægget mod staten omkring fejl i udligningen, der har kostet kommuner millioner:

Hjørring, Guldborgsund, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Rebild, Mariagerfjord, Randers, Lejre, Jammerbugt, Brønderslev, Kerteminde, Assens, Frederikssund, Bornholm, Vordingborg og Stevns.

Også Thisted og Frederikshavn har overvejet at gå med, fordi de har tabt penge. Men begge er endt med et nej af frygt for at tabe sagen.