22. oktober 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vold mod børn: Anklager kræver et års fængsel til politiker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vold mod børn: Anklager kræver et års fængsel til politiker
Sjælland - 24. juni 2019 kl. 13:00
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Anklager Kirsten Jensen kræver et års fængsel til den kvindelige politiker, som er tiltalt i Retten i Roskilde for at have begået vold mod sine tre børn.

arrow Læs også: Kommune gav mor i voldssag lov til at tale med formodet offer

- Retten skal tage stilling til, om påstanden om vold er en opfindelse fra det ældste barn, fordi barnet vil have tiltalte ned med nakken, eller om det er kulminationen på en barndom med daglig vold og et råb om hjælp fra det yngste barn, sagde Kirsten Jensen.

Anklageren påpegede, at det er en svær sag uden konkrete beviser, men er påstand mod påstand.

- Men jeg er ikke tvivl om, at det yngste barn taler sandt. Barnets forklaring fremstod troværdig, detaljeret og uden overdrivelse, da det fortalte om vold fra sin mors side, om lammere og skub. Man kan ikke fortælle den samme historie over et længere tidsrum, hvis ikke det er den sande historie, sagde Kirsten Jensen.

Forsvareren derimod krævede frifindelse. Han påpegede, at den tiltaltes skyld skal bevises ud over rimelig tvivl og kaldte børnenes forklaringer for løgn.

- Der er ingen tekniske eller fysiske beviser, ingen blå mærker, ingen bekymringsskrivelser fra skolen. Der er ingenting ud over forklaringen fra det ældste og det yngste barn, sagde Mads Krøger Pramming og pegede på, at politikeren er en god samfundsborger.

Der er nedlagt navneforbud i sagen. Dommen falder den 3. juli.

arrow Anklager kræver et år til politiker for vold mod børn i 20 år
24. juni 2019 kl. 10:37 Opdateret: kl. 10:42
arrow Politiker i retten: Jeg har ikke »voldet« mine børn
18. juni 2019 kl. 11:55 Opdateret: kl. 11:56
arrow Retssag: Politiker i retten for 20 års vold mod sine børn
17. juni 2019 kl. 09:54 Opdateret: kl. 09:54