26. juli 2021
Østbanen har siden december 2019 kørt for nedsat fart på grund af slidte skinner. I 2016 måtte en anden sjællandsk lokalbane, Tølløsebanen, lukke og passagerene tage togbus, indtil det lykkedes at finde penge til en skinnerenovering. Foto: Henrik Fisker
Østbanen har siden december 2019 kørt for nedsat fart på grund af slidte skinner. I 2016 måtte en anden sjællandsk lokalbane, Tølløsebanen, lukke og passagerene tage togbus, indtil det lykkedes at finde penge til en skinnerenovering. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil have 1,4 mia. til lokalbaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil have 1,4 mia. til lokalbaner
Sjælland - 21. juni 2021 kl. 08:49
Af Tomas Revsbech

Problemerne med nedslidte skinner på først Tølløsebanen og nu Østbanen, der trækker ud i månedsvis, mens politikerne skændes om, hvem der skal betale regningen, skal være fortid.

Enhedslisten vil derfor afsætte en pulje på 1,4 milliarder kroner over de næste 15 år til landets lokalbaner. Pengene skal gå til vedligehold og nye skinner på landets 14 lokalbaner.

- Østbanen kræver 500 millioner kroner til nye spor her og nu. Men der er også andre strækninger og baner, der trænger til bedre vedligeholdelse. Og behovet bliver ikke mindre i de kommende år, siger Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested.

Partiets ønske om en særlig pulje til lokalbanerne er taget med til forhandlingerne om en ny infrastrukturplan, som lige nu foregår mellem alle partier på Christiansborg.

Her har en alliance mellem SF og Venstre banet vejen for, at regeringen, dens støttepartier og Venstre har aftalt, at transportminister Benny Engelbrecht skal komme med en løsning på Østbane-problemet i forhandlingerne, som regeringen har meldt ud skal være færdige inden sommerferien.

Henning Hyllested kan dog godt frygte, at regeringen præsenterer en løsning, hvor landets andre regioner må aflevere noget af deres statstilskud for at finansiere en skinnerenovering på Østbanen.

- Regeringens udspil er først og fremest et vej-udspil med mere asfalt. Vores prioritet i de her forhandlinger er, at den kollektive trafik skal styrkes. Og de 1,4 milliarder kroner skal fordeles ud over de næsten 15 år, så det bliver cirka 100 millioner kroner, som regionerne kan søge støtte fra årligt, siger han.

Deadline nærmer sig

Region Sjælland har ansvaret for Østbanen, men ikke penge til at renovere skinnerne. Ifølge Danske Regioner har regionerne brug for 124 millioner kroner ekstra årligt til lokalbanernes skinner, hvis driften på landets lokalbaner skal fortsætte.

Ifølge Region Sjælland skal nye skinner senest sendes i udbud 30. juni, hvis ikke hele planen for renovering af skinnerne skal gå i stå. Med fare for, at skinnerne bliver så slidte, at banen må lukke af hensyn til passagerernes sikkerhed.

Regionen har derfor vedtaget at sætte udbudsfasen i gang - uden at trykke på selve udbudsknappen - i forventning om, at Folketinget finder en finansieringsløsning inden månedens udgang.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022