26. januar 2020
Dommerne mente, at Sebastian Groos havde grillet sin version af en entrecote og en skaftkotelet, så det smagte helt fantastisk. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Dommerne mente, at Sebastian Groos havde grillet sin version af en entrecote og en skaftkotelet, så det smagte helt fantastisk. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Her leger de store drenge med maden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Her leger de store drenge med maden
Opdateret 01. juni 2019 kl. 15:59
Sjælland - 01. juni 2019 kl. 10:13
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Far står ved grillen og passer kødet, mens han snupper en øl og hyggesnakker med vennerne. Mor ordner alt det andet. Sådan er rollefordelingen omkring grillmaden i mange danske hjem, og det er også tydeligt, at det er mændene, der er gode til at grille, når man besøger det store DM i Grill-område på Roskilde Dyrskue.

arrow Læs også: Her er Danmarksmesterene i Grill

Området er bygget op omkring 21 hold, der har hvert deres område med grilludstyr under skærmende pavilloner. Der er kvinder med men tydeligvis flest mænd. De dyster i 12 grilludfordringer, hvor fem er en del af de grillretter man skal kunne for at deltage i konkurrencer på internationalt plan.

Fredag eftermiddag er dyrskuets gæster inviteret til at være med. Der er plads til ti deltagere og en Weber Premium Kuglegrill på højkant til vinderen. Råvarerne er en entrecote, en skaftkotelet, pølser og forskellige grøntsager såkaldte sidedishes.

Oppe på scenen står dommerne bøjet over tallerknerne. Fokuseret på at smage og bedømme, og det bliver Sebastian Groos fra Sønderjylland, der kan bære den nye grill ned fra scenen. Sebastian meldte sig lige på falderebet, da der stadig var en plads. Han deltager også i DM-konkurrencen på holdet 'The Meat Boyz', som blev dannet for et par år siden af hans far og farens kammerat. Det er første gang, at Sebastian er med og nu med en 1. plads fra amatørkonkurrencen til at prale med.

- Det gør mig glad, for det beviser, at jeg kan finde ud af det, så jeg nu føler mig værdig til at være med i den store DM-konkurrence, siger Sebastian Groos.

DM i Grill fortsætter lørdag og søndag. Lørdag er der børnekonkurrence kl. 15.30 og hotwings-spisekonkurrence klokken 18. Søndag er der Weber grillkursus og minikonkurrence kl. 11, mens DM-deltagerne kl. 14 skal indlevere deres bud på, hvad man laver til en grillet 'date night', og klokken 17 søndag afsløres det, hvem af de 21 hold, der kan kalde sig for Danmarksmestre i Grill.

arrow Besøgssrekord: Dyrskue løb tør for P-pladser
03. juni 2019 kl. 11:05 Opdateret: kl. 11:23
arrow Rekord: Så mange besøgte Roskilde Dyrskue
03. juni 2019 kl. 09:44 Opdateret: kl. 10:27
arrow Lad regnormene gøre arbejdet i marken
02. juni 2019 kl. 10:56 Opdateret: kl. 14:54