21. september 2018
Der er kommet meget længere ventetid på udredning og operation af forsnævrede kranspulsårer i hjertet i Region Sjælland. Det kan skyldes udfordringer med Sundhedsplatformen. Foto: Region Sjælland
Der er kommet meget længere ventetid på udredning og operation af forsnævrede kranspulsårer i hjertet i Region Sjælland. Det kan skyldes udfordringer med Sundhedsplatformen. Foto: Region Sjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ventetiden for hjertepatienter eksploderer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ventetiden for hjertepatienter eksploderer
Sjælland - 10. juli 2018 kl. 10:44
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjællandske hjertepatienter venter for længe på at få besked på, hvad de fejler. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) taler med store bogstaver til Region Hovedstaden og Region Sjælland.

arrow Læs også: Underskrifter skal sende it-system til skrot

I Region Sjælland venter 57 procent af hjertepatienter mere end 30 dage på at få klar besked om deres sygdom. På landsplan fik 76 procent af patienterne besked i ret tid i første kvartal af 2018 - mod 81 procent i sidste kvartal af 2017.

- Lang udredningstid kan få alvorlige konsekvenser for patienterne. Jeg kan ikke understrege det nok - regionerne skal simpelthen stramme op på hjerteområdet, udtaler Ellen Trane Nørby.

Ledende overlæge Gunnar Jensen, kardiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde giver over for P4 Sjælland ministeren helt ret i kritikken af den øgede ventetid. Han påpeger, at afdelingen arbejder på at få ventetiden bragt ned, men at det er nødvendigt med forbedringer af Sundhedsplatformen.

Det stor heller ikke så godt til i Region Hovedstaden, hvor hele 74 procent af hjertepatienterne venter mere end 45 dage på at få en hjerteklap-operation. På landsplan er det hver tredje patient, som venter mere end 45 dage på operation.

Sundhedsstyrelsen er også meget bekymret over Region Sjællands mangelfulde overholdelse af udredningsretten, for regionens antal patienter, der bliver udredt til tiden, er faldet støt siden 1. kvartal 2017 - og fra sidste kvartal 2017 til 1. kvartal 2018 er faldet hele 32 procentpoint.

Ifølge Sundhedsstyrelsens ny rapport over hjerteområdet har styrelsen været i kontakt med Region Sjælland om den bekymrende udvikling.

Region Sjælland har overfor styrelsen fremhævet, at forklaringen er fortsatte udfordringer med den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen og kapacitetsproblemer på hjerteafdelingerne.

Også ventetiden på at få foretaget røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer (KAG) er steget kraftigt i Region Sjælland. I januar, februar og marts måtte hver anden patient i Region Sjælland vente over 30 dage på undersøgelsen - mod blot 13 procent i det foregående kvartal.

Den omdiskuterede elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen bruges kun på de sjællandske sygehuse. Region Hovedstaden tog det i brug for to år siden, Region Sjælland blev koblet på 25. november sidste år.

arrow En syngende lussing fra Rigsrevisionen
12. juli 2018 kl. 07:03 Opdateret: kl. 07:03
arrow Ventetiden for hjertepatienter eksploderer
10. juli 2018 kl. 11:47 Opdateret: kl. 11:47
arrow Redningsplan for Sundhedsplatform kan blive udsat
10. juli 2018 kl. 10:19 Opdateret: kl. 10:19
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.