17. september 2019
Inger Støjberg var indtil mandag aften eneste kandidat til næstformandsposten i Venstre. Foto: Scanpix.
gallery icon

Se billedserie

Inger Støjberg var indtil mandag aften eneste kandidat til næstformandsposten i Venstre. Foto: Scanpix.
Foto: Vijay Chaudhury/Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre-bagland: Kampvalg er et sundhedstegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre-bagland: Kampvalg er et sundhedstegn
Opdateret 10. september 2019 kl. 11:09
Sjælland - 10. september 2019 kl. 11:03
Af Tine Fasmer og Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udsigten til et kampvalg om næstformandsposten i Venstre mellem tidligere integrationsminister Inger Støjberg og tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby vækker glæde i Venstres sjællandske bagland.

arrow Læs også: Ellen Trane: Sundhedsreformen gav mig ridser i lakken

Det giver nemlig mulighed for, at partiets græsrødder og bagland kan diskutere og få indflydelse på, hvor partiet skal hen ad i stedet for bare at krone en ny ledelse, lyder det fra flere sider.

- Vi har i Venstre haft en fin tradition for at afholde valg til vores ledelse. Nu får vores medlemmer en demokratisk mulighed for at vælge imellem to meget kompetente kandidater med forskellige politiske ståsteder, siger Poul Fejer Christensen, kommuneforeningsformand for Venstre i Roskilde Kommune.

Enkelte Venstre-profiler havde egentlig ønsket sig et fredsvalg efter adskillige ugers tumult om partiets ledelse. Men sådan ser kommuneforeningsformand i Køge, Søren Møller Kristensen, ikke på det:

- Det er en anden debat, vi skal have nu. Det er ulykkeligt, det der skete med Lars Løkke Rasmussen. Men nu skal vi videre og have det til at fungere i det daglige, både nationalt og lokalt. Jeg synes, det er godt, vi får et valg til næstformandsposten, siger han.

Af respekt for parti-medlemmerne ønsker ingen af de to kommuneformænd at pege på deres foretrukne kandidat.

Det gælder også de øvrige, avisen har talt med.

- Vi har jo ikke oplyst enevælde i Venstre. Jeg har ikke truffet nogen beslutning, og jeg vil lytte til, hvad de siger, og så skal vi diskutere det internt i min forening bagefter, siger Lars Gormsen, kommuneforeningsformand i Ringsted.

Også Malene Snedgaard, V-formand i Faxe, hilser kampvalget velkommen.

- Det er jo en demokratisk proces. Begge er utroligt dygtige, kompetente og meget behagelige mennesker, siger Malene Snedgaard, der afventer opstillingsmødet i Sorø, før hun tager stilling til, hvilken næstformandskandidat hun støtter.

Inge Neander, der er formand for Venstre i Holbæk, glæder sig over, at kampvalget - i hvert fald indtil videre - står mellem netop Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby:

- Det er to stærke, markante, kvindelige politikere, siger Inge Neander.

Elo Jensen, der er formand for Venstre i Region Sjælland, mener, kampvalget er et sundhedstegn for partiet.

- Det er altid et sundhedstegn med kampvalg, det har ikke noget med personerne Inger Støjberg og Ellen Trane Nørby at gøre, siger Elo Jensen.

arrow Støjberg om kampvalg: Ellemann og jeg favner Venstres bredde
10. september 2019 kl. 12:01 Opdateret: kl. 12:02
arrow Ellemann-Jensen vil ikke udpege sin favorit som næstformand
10. september 2019 kl. 11:53 Opdateret: kl. 11:54
arrow Ellen Trane: Jeg kan samle Venstre bedre end Støjberg
10. september 2019 kl. 11:35 Opdateret: kl. 11:36