26. februar 2021
Næsten halvdelen af de ældre över 85 år i Region Sjælland er endnu ikke vaccineret. Nu er der ledige tider.
Næsten halvdelen af de ældre över 85 år i Region Sjælland er endnu ikke vaccineret. Nu er der ledige tider.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vacciner: Ældre Sagen kræver minister-svar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vacciner: Ældre Sagen kræver minister-svar
Sjælland - 17. februar 2021 kl. 06:34
Af Tine Fasmer

Ældre Sagens direktør har skrevet til både sundhedsministeren og ældreministeren for at få en løsning, så ældre får lettere ved at bestille tid til vaccination.

arrow Læs også: Advarsel: Gå ikke ud på isen

Region Sjælland beretter, at de har ledige tider i vaccinationscentrene, og at op mod halvdelen af de ældre over 85 år stadig ikke har fået første vaccinationsstik.'

Omvendt er mange borgere frustrerede over, at de ikke har kunnet booke tid til vaccinationen mod Covid-19.

Flere borgere har ringet forgæves

Jonna Carstensen har næsten opgivet at komme igennem hos Region Sjællands Callcenter, så hendes 97-årige mor i Ringsted kan få tid til en vaccination.

92-årige Ejvind Andersen fra Rørby ved Kalundborg er også frustreret, for der er langt til Holbæk eller Slagelse for at få en vaccination, og selv om datteren har tilbudt at køre ham på sin fridag, kunne de ikke finde en eneste ledig tid på hele Sjælland.

De er langt fra de eneste i aldersgruppen over 85 år, der har oplevet stort besvær med at få en vaccinationstid. Men nu vender det, forsikrer funktionschef i Region Sjælland Anne Dalhoff Pedersen.

- Vi har været begrænsede af, at der er kommet få vacciner. Men nu har vi ledige tider, så jeg vil opfordrer alle, som har fået en invitation, til at forsøge at booke en tid igen, enten på vacciner.dk eller via corona-callcenter på telefon 70204233. Det kan godt være nødvendigt at væbne sig med tålmodighed, men vi har ledige tider, siger Anne Dalhoff Pedersen.

Der er ledige tider fra onsdag på vaccinationscentrene i Næstved, Nykøbing F og Køge. Fra torsdag er der også ledige tider i Slagelse, Holbæk og Roskilde. Man kan frit vælge vaccinationssted, hvis man er inviteret til vaccination.

Ældre Sagen er bekymret

Nogle af mest sårbare ældre risikerer at komme i klemme i vaccinationsprogrammet, lyder bekymringen fra Ældre Sagen.

Allerede 8. januar skrev organisationen til Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og KL, og nu har Ældre Sagen netop henvendt sig til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og ældreminister Astrid Krag (S).

Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup skriver blandt andet i brevet fra 15. februar, der er offentliggjort på Ældre Sagens hjemmeside:

»Gennemførelsen af vaccination af risikogruppe 2 og 3 er et uoverskueligt og frustrerende kaos for mange ældre mennesker, der i forvejen er en sårbar gruppe...Der må gøres

noget nu - ellers mister vi opbakningen til vaccineprogrammet fra dem, der har allermest behov for at blive vaccineret«.

Ældre Sagen opfordrer de to ministrene til at sikre, at bookingsystemet ændres, så de ældre tildeles en tid til vaccination i deres lokalområde. Den tildelte tid mener Ældre Sagen så, at borgeren kan bekræfte digitalt. Ellers må kommunen eller regionen bekræfte tiden telefonisk for de ikke-digitale ældre, som ofte vil have brug for hjælp til transport.

arrow Cathrine Riegels Gudbergsen stensikkert genvalgt
17. februar 2021 kl. 13:37 Opdateret: kl. 13:09
arrow Nu er de ulovlige: Så mange har afleveret pebersprays til politiet
17. februar 2021 kl. 09:06 Opdateret: kl. 09:06
Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?