12. december 2019
Kasper Schmeichel og Danmark skal møde Kroatien i ottendedelsfinalen ved VM.
gallery icon

Se billedserie

Kasper Schmeichel og Danmark skal møde Kroatien i ottendedelsfinalen ved VM.
Foto: Andrea Luth/Maxim Shemetov/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VM i Rusland: Rustne stormagtdrømme samler nationen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM i Rusland: Rustne stormagtdrømme samler nationen
Sjælland - 28. juni 2018 kl. 15:42
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Verdensmesterskaberne er i fuld gang i Rusland. Bolden triller og sætter samtidig et andet fokus på det store land i øst end de hidtidige negative historier, som invasionen af Østukraine og Krim, provokationer af naboer, manipulation af valg, drab på journalister, hacking, fake news og meget andet.

I forbindelse med mesterskabet spørger vi, hvorfor russerne opfører sig, som de gør? Svaret finder vi i russernes selvforståelse og fortid, for russerne har en klippefast tro på, at de er en stormagt, og opfører sig derfor sådan.

Rusland-ekspert og idehistoriker Mette Bærbach Bas fortæller, at det meste af landets befolkning med største selvfølgelighed støtter op om både VM, Putin og magtdemonstrationerne - det er vejen tilbage til fordums storhed:

- Det er jo dyrt og koster rigtigt mange penge. Men befolkningen er ikke kritisk over for det. Det er en selvfølgelighed, at man bruger de her penge. Det er jo Rusland. Det er verdens største land. Selvfølgelig skal det være stort. Det rammer lige ned i deres selvforståelse, siger Mette Bærbach Bas.

Mikhail Suslov, forsker og underviser i russisk politik og historie på Københavns Universitet, er enig:

- Verdensmesterskabet er en god måde at markedsføre sig selv og skabe et image af, at man er en stor magt. Det viser, at man er en overlegen nation, og det kræver store investeringer og trækker stor opmærksomhed til Rusland og giver gode muligheder for at fortælle sit budskab til omverdenen, siger han. Han forklarer samtidig, at langt de fleste russerne mener, at det, Putin gør, er det rigtige.

- Det er ikke alle, der er glade. De liberale dissidenter er ikke glade, men statistisk set er de ret få. Opponenterne er ret få. Folket er generelt glad for, hvad der sker. Kun en meget lille del vil ændre det, siger Mikhail Suslov.

Narrer sig selv

Russernes selvforståelse er vigtig, når Rusland spænder de sports- og magtpolitiske overarme gang på gang, men det har en pris: Økonomiske sanktioner og stor udvandring betyder, at landet bliver dårligere stillet.

- Rent statistisk og økonomisk bliver de svagere, men de spiller stadig med musklerne for at fremstå stærkere, siger Mikhail Suslov.

De bedste eksempler på at de bliver svagere, er, at befolkningen i Rusland bliver mindre. Hvert år udvandrer 300.000 primært fra middelklassen til andre lande.

- Økonomisk er den ikke en stor nation, og den forsøger stadig at narre sig selv til at tro, at den er en overlegen nation, siger Mikhail Suslov.

Genrejser moder Rusland

Men befolkningen ofrer sig gerne, fordi den tror på det, Putin arbejder på:

- Økonomien er ikke noget, der vender befolkningen mod Putin. Den er ikke bange for at spænde livremmen ind for at støtte Putins projekt med at genrejse Moder Rusland. Og en begivenhed som verdensmesterskabet kan bekræfte nationalværdierne, og det samler landet, siger Mette Bærbach Bas.

Hun henviser til, at russerne gennem sovjettiden blev opdraget til at sætte landet først.

- De har haft 70 år, hvor man har banket dem i hovedet med en pind, sørget for, at de satte nationen først. Et godt eksempel er de danske svømmepiger, som nok gerne vil vinde medaljer til Danmark, men formentlig først og fremmest vil vinde for deres egen skyld. Men i Rusland vinder sportsudøverne for nationen først og sig selv bagefter. Man har en meget kollektivistisk tilgang til verden, og den tilgang gennemsyrer den russiske befolkning, siger Mette Bærbach Bas.

Det vigtige kollektiv

Den kollektive tilgang betyder også, at hun til sine foredrag oplever, at russerne ofte er de sidste til at tage hjem:

- Når jeg spørger, fortæller de altid, at de vil støtte op om begivenheden og derfor bliver hængende, siger hun og fortæller, at det samme gør sig gældende til sportsbegivenheder, hvor de også meget gerne støtter op om de russiske atleter:

- Man vil meget gerne vinde, og man vil gerne være bedst, og man støtter op om større fælles begivenheder, som man er sammen om at skabe. Det er noget af det, vi måske savner i Vesten, fordi man er fælles om at skabe noget, der er større end en selv, siger hun og fortæller, at vi i Danmark er meget individuelt indstillede.

Provokationer og politik

Mikhail Suslov fortæller ligeledes, at russerne accepterer at ofre deres egen økonomiske velbefindende for landets bedste.

- Der er konsensus mellem Putin og befolkningen. Det er psykologisk, det er vigtigt for befolkningen at være værdsat internationalt. Folket vil være meningsfuldt blandt andre. De er glade, hvis de tror på, at de er en vigtig del af det internationale samfund, og det bliver de, når de huser VM eller spiller med musklerne, siger Mikhail Suslov.

- Dagens Rusland forsøger desperat at finde en mission, som giver det en overlegenhed i forhold til andre nationer, siger han.

Ud over store sportsbegivenheder er vejen til den status brolagt med, hvad vi i Vesten ofte opfatter som provokationer: Altså de hacker valg, udsender falske nyheder, sender jagerfly tæt på dansk og skandinavisk territorium, indtager Krim og Østukraine og mange andre ting. Men på grund af økonomien og et efterhånden forældet militær er det ofte »billige« metoder, der bliver brugt til at få international opmærksomhed.

- Der ligger ikke en stærk økonomi bag militæret. De udnytter de billige veje til at provokere andre lande. De bruger sociale medier, sender fly op og så videre for at forstyrre andre lande. Det koster ikke så meget økonomisk, forklarer Mikhail Suslov, som tilføjer, at det er med til at forstærke russernes selvforståelse.

Putin er macho-forbillede

Præsident Vladimir Putin er en vigtig person i det, Mette Bærbach Bas kalder for et land domineret af maskuline værdier.

- Han er en stærk mand, og det viser han. Han er et macho-forbillede, forklarer hun og fortæller, at russerne ikke er særligt interesserede i bløde humanistiske værdier. På den måde er landet markant anderledes end de fleste europæiske lande, og det har spor tilbage til begyndelsen af sovjettiden.

- Man er i en overlevelsestilstand, og det har man været i 100 år. Der er nogle andre værdier i spil. Vi kan ikke sige, at russerne skal være inkluderende og samhørende med resten af verden. Vi mener i Vesten, at russerne skal være på en anden måde. Vi moraliserer over for dem og mener, de skal være humanitære, men det kan vi ikke. Russerne forventer, at Putin viser styrke og bruger magtpolitik, og det ligger meget dybt i dem - blandt andet fra sovjettiden, siger Mette Bærbach Bas, som fortæller, at rigtigt mange russere længes tilbage til det gamle Sovjetunionen.

- De gamle russere siger, at alt var bedre i Sovjetunionen, og de ældste siger, alt var bedre under Stalin. Der var styr på det. Alle havde et job, alle fik hjælp. Man glorificerer Sovjetunionen. Det kostede ingenting at rejse rundt i Rusland. Der var en masse fordele i Sovjetunionen, man længes efter stabiliteten, siger hun.

Lidt af den længsel kan muligvis ses i logoet til verdensmesterskabet. I hvert fald fortæller Mikhail Suslov, at det trækker tråde tilbage til et af højdepunkterne i det gamle Sovjet:

- Emblemet for VM viser rummet og rumkapløbet. Emblemet er skabt i ikoniske farver. Ideen bag er at skabe et specifikt image af Rusland. Rusland vil vise sig som et dynamisk land, men det er det ikke.