14. december 2018
Ørsteds en million elnet-kunder i selskabet Radius er sat til salg. Foto: Radius.
Ørsteds en million elnet-kunder i selskabet Radius er sat til salg. Foto: Radius.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: V-ordfører: Tankevækkende, hvis Ørsted-kunder ender på russiske hænder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

V-ordfører: Tankevækkende, hvis Ørsted-kunder ender på russiske hænder
Sjælland - 11. august 2018 kl. 07:24
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ørsteds en million elnet-kunder i Hovedstadsområdet, Nordsjælland og Roskilde-området udgør en så vigtig del af dansk infrastruktur, at regeringen og Folketinget ikke vil tillade, at de bliver solgt til hvem som helst.

Sådan lyder budskabet fra Venstres finansordfører Jacob Jensen, skriver Frederiksborg Amts Avis lørdag.

Udmeldingen kommer efter, at Brian Vad Mathiesen, ekspert i energiplanlægning og professor på Aalborg Universitet, tidligere har udtrykt bekymring for, at elnet-kunderne skal ende på udenlandske hænder.

Jacob Jensen forstår bekymringen. Men understreger, at staten som hovedaktionær i Ørsted har hånd i hanke med, hvad der foregår via Finansministeriet. - Og der vil vi sikre, at der er hånd i hanke med, hvad der sker og under hvilke betingelser, siger Jacob Jensen.

Han vil ikke udelukke, at elnettet kan ende på udenlandske hænder. Men i så fald vil staten opstille en række betingelser og formentlig sikre sig en tilbagekøbs- eller forkøbsret. Og der vil formentlig også blive skelet til, hvor byderne kommer fra:

- Det vil da være lidt tankevækkende, at dansk infrastruktur skulle ende på russiske hænder, siger Jacob Jensen.

Forbrugermagt
Jacob Jensen har ikke gjort de store overvejelser om hvorvidt Ørsteds kunder bør sikres indflydelse eller måske ligefrem sikres medejerskab, hvis og når de bliver solgt.

- Jeg tænker mest over, at det her er en del af Ørsteds strategi og det vigtigste er at energinettet og infrastrukturen forbliver under vores kontrol fremadrettet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.