28. marts 2020
Det bliver fremover muligt at blive testet for coronavirus i et telt uden for sygehusene. Her bliver det første af slagsen sat op ved Slagelse Sygehus. I Køge skal testen foregå i en pavillon. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Det bliver fremover muligt at blive testet for coronavirus i et telt uden for sygehusene. Her bliver det første af slagsen sat op ved Slagelse Sygehus. I Køge skal testen foregå i en pavillon. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Undersøgelser for corona skal foregå i telt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Undersøgelser for corona skal foregå i telt
Sjælland - 19. marts 2020 kl. 10:15
Af tine fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Beredskabsstyrelsen i Næstved leverer telte til fremskudte akutmodtagelser til folk, der kan være smittet med coronavirus. Det første er sat op ved Slagelse Sygehus.

arrow Læs også: Kommunal opsang til svinemikler: Borgere skider på lukning af genbrugspladser

Når der ikke er plads til flere indlagte med Covid-19 i Roskilde, åbner Slagelse Sygehus et særligt sengeafsnit til de smittede, og så følger de øvrige sygehuse i Region Sjælland efter.

Alle sygehuse får også telte lånt i Beredskabsstyrelsen sat op, så patienterne kan blive undersøgt uden at komme ind på selve sygehuset. Det første telt blev onsdag sat op ved Slagelse Sygehus. I skrivende stund er der 27 indlagte smittede med Covid-19 i Region Sjælland.

Forberedelse på storm

- Vi ved ikke, hvor stor en storm, vi står overfor, men det tyder på, at vi skal kunne modtage flere patienter med Covid-19, og når Sjællands Universitetshospital Roskilde ikke har plads til flere - de har 40 senge - så begynder vi at indlægge patienter i Slagelse, siger sygehusdirektør Niels Reichstein Larsen.

Han er imponeret over, at personalet på Gastromedicinsk Afdeling og Neurologisk Afdeling på blot to dage er flyttet fra deres afdelinger på 3. sal i en af de nyere bygninger på Slagelse Sygehus.

- Folk bakker virkelig op, vi har set en enorm vilje til samarbejde, siger Niels Reichstein Larsen.

Plads til 48 indlagte coronasmittede

Slagelse Sygehus får fra på mandag plads til 48 indlagte med Covid-19, og de formodet smittede, som skal indlægges, kan komme fra den fremskudte akutmodtagelse i teltet op på tredje sal via en elevator i gavlen.

- Det betyder, at vi både beskytter andre patienter og især personalet, som vi har så meget brug for, og vi kan undgå at skulle gøre en større del af sygehuset rent, hver gang en smittet har passeret, forklarer Niels Reichstein Larsen.

Akutmodtagelse i telt

Patienterne, der henvises til at blive testet på Slagelse Sygehus og siden på de øvrige akutsygehuse i Region Sjælland, kommer ind i et opvarmet telt.

Her vil de blive mødt af læger og sygeplejersker iklædt mundbind, beskyttelseskitler, handsker og briller. De undersøger dem, tester for coronavirus og spørger dem ud om deres symptomer.

- Vi har bestilt store telte hos Beredskabsstyrelsen i Næstved, og når det første er kommet op i Slagelse, fortsætter vi med at få sat telte op ved Holbæk Sygehus og Nykøbing F. Sygehus. Muligvis bliver der også opsat et telt ved Sjællands Universitetshospital Roskilde, men i Køge er der en pavillon, som kan bruges til formålet, forklarer Søren Rasmussen.

Han er enhedschef i Region Sjælland og tidligere ledende overlæge for Akutmodtagelsen på Holbæk Sygehus.

Muligvis vil der også blive opsat telte specielt til børn, som kan være smittet med Covid-19 ved de sygehuse, der har børnemodtagelser: Roskilde, Slagelse, Nykøbing F. og Holbæk, forklarer han.

Kalder på unge læger

Lægerne og sygeplejerskerne, som kommer til at arbejde i de fremskudte telt-akutmodtagelser, er alle erfarne folk fra Akutafdelingen.

- De skal have en god faglig ballast, vi kan ikke sætte yngste mand derud, understreger Søren Rasmussen.

Til gengæld er der en del yngre læger under uddannelse, som kommer til at hjælpe de fire akutsygehuse med at tage sig af alle de andre patienter, som kommer ind akut.

arrow Campingplads har rustet sig godt til sæsonen
19. marts 2020 kl. 13:33 Opdateret: kl. 16:55
arrow Erhvervet holder skruen i vandet trods corona
19. marts 2020 kl. 10:00 Opdateret: kl. 17:03
arrow Brandmand testet positiv for corona
18. marts 2020 kl. 19:00 Opdateret: kl. 16:47