18. oktober 2019
Hospitalssengen hjemme i stuen er Michael Nilsson blevet godt og grundigt træt af. Men sygehusene har endnu ikke kunnet hjælpe ham. Foto: Anders Ole Olsen
Hospitalssengen hjemme i stuen er Michael Nilsson blevet godt og grundigt træt af. Men sygehusene har endnu ikke kunnet hjælpe ham. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ulykkesramte og svært syge mangler tovholder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulykkesramte og svært syge mangler tovholder
Opdateret 24. juni 2019 kl. 10:22
Sjælland - 24. juni 2019 kl. 09:15
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

44-årige Michael Nilsson fra Skuderløse Indelukke ved Haslev var ude for en alvorlig trafikulykke sidste sommer, og forløbet efter udskrivelsen er kaotisk. Hans ben hæver voldsomt op, og han bliver sendt fra sygehus til sygehus.

arrow Læs også: Trafikoffer er kastebold mellem sygehusene

Han efterlyser, at nogen tager ansvaret for hans behandling.

- Jeg savner struktur og en handleplan. Systemerne burde kommunikere bedre sammen, siger Michael Nilsson.

Den situation er velkendt hos Danske Patienter.

- Der er ingen tvivl om, at rigtigt mange oplever at falde mellem to stole, og at der mangler samarbejde og koordinering mellem sektorer og specialer. Når rigtigt mange har ansvar, så kan det ende med, at ingen har ansvar. Derfor bliver patienter glemt og får ikke den rette behandling, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Der er faktisk índgået en aftale om »patientansvarlige læger«, som skal koordinere komplicerede sygdomsforløb og tage hånd om patienter med flere lidelser. Aftalen er indgået mellem Danske Regioner og Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Yngre Læger, Dansk Sygeplejeråd, Overlægeforeningen samt Sundheds- og Ældreministeriet, og den burde virke fra 2020.

- Patienten skal vide, hvem den ansvarlige læge er, og lægen skal vide, at vedkommende har ansvaret for at koordinere. »Patientansvarlig læge« er i gang i pilotprojekter, men der er brug for at få meget mere skub i det, siger Morten Freil.

Ifølge en undersøgelse gennemført af Ulykkespatientforeningen må knap 70 procent af patienterne selv koordinere deres behandling.

- Der mangler en rød tråd, når man kommer alvorligt tilskade. Man har måske både beskadiget ryggen, nakken og organerne, og problemerne stopper ikke, når man er blevet udskrevet. Den praktiserende læge er ikke altid den rette til at have hånd i hanke med meget komplicerede forløb med senfølger, siger Ulykkespatientforeningens formand Janus Tarp, Sorø.

Han håber, at den kommende regering vil gøre noget.

- Patientansvarlige læger er på vej, selv om vi stadig mangler at se det blive virkelighed. Men der bør også samles op efter udskrivelsen. Vi har brug for en koordinationsenhed, så ingen lægger ansvaret for en ulykkesramt i de første et til to år efter ulykken, siger Janus Tarp.

Beth Lilja, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, oplyser, at foreløbig har de fleste kræftpatienter i Region Sjælland fået en patientansvarlig læge. Andre patientgrupper vil få en patientansvarlig læge frem mod 2020.

Ledende overlæge Thomas Juul Sørensen, Ortopædkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Køge, beklager Michael Nilssons forløb.

- Jeg kan kun beklage, at Michael Nilsson har oplevet det, som om der ikke var en samlet plan for hans behandling. Det har der været, men jeg må også erkende, at kommunikationen og aftalerne mellem Plastikkirurgisk afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling bestemt godt kunne have været klarere omkring Michael Nilssons forløb.