11. august 2020
Læreruddannelsen på Absalon har optaget 338 ansøgere, det største antal i årevis. Heraf 111 i Vordingborg og 227 på uddannelsen i Roskilde, hvor billedet her stammer fra. Men også Absalons uddannelser til sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver har øget optaget. Foto: Christian Mikkelsen.
Læreruddannelsen på Absalon har optaget 338 ansøgere, det største antal i årevis. Heraf 111 i Vordingborg og 227 på uddannelsen i Roskilde, hvor billedet her stammer fra. Men også Absalons uddannelser til sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver har øget optaget. Foto: Christian Mikkelsen.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uddannelse: Rekordmange fik »ja» i nat - læreruddannelse overrasker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uddannelse: Rekordmange fik »ja» i nat - læreruddannelse overrasker
Sjælland - 28. juli 2020 kl. 00:03
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Chancen for at lille William og Emma møder en uddannet lærer, når de begynder i skole, er i nat blevet lidt større. I hvert fald, hvis de skal gå i en skole et sted på Sjælland.

arrow Læs også: Færre studerende på uddannelse: Absalon har droppet vinterhold

Her fik 338 unge nemlig besked om, at de er optaget på Professionshøjskolen Absalons læreruddannelser i Roskilde og Vordingborg.

Det er næsten 20 procent flere unge end sidste år og det højeste antal i mange år.

- Det er virkelig positivt. Både for de unge, der får den studieplads, de drømmer om, men også for hele Sjællandsområdet, hvor vi har mangel på uddannede lærere, siger Camilla Wang, rektor på Absalon, der også udbyder uddannelser i Holbæk, Sorø, Slagelse, Næstved og Nykøbing F.

Optagelseskrav på læreruddannelsen blev i 2013 hævet til et karaktergennemsnit på 7, og det har betydet markant færre optagne lige siden. Indtil i år.

- Vi har ikke bare flere unge, der vil være lærere, men også flere unge, der har kvalifikationerne til at komme ind. Det kan man næsten ikke blive glad nok over, siger Camilla Wang.

Absalons øvrige velfærdsuddannelser til sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver optager flere unge end sidste år med henholdsvis 660, 399 og 710 optagne.

- Det er alle tre uddannelser, hvor vi har fået lov til at oprette flere pladser. Men det gode er, at det også er uddannelser, hvor de unge næsten er sikret job bagefter. Det samme gælder vores nye ingeniøruddannelser i Kalundborg, der også har optaget flere, siger Camilla Wang.

Den stigende interesse for »jobsikre« uddannelser nikker man genkendende til hos Zealand- Sjællands Erhvervsakademi, der udbyder korte videregående uddannelser i Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse, Næstved og Nykøbing F.

- Vi har optaget flere på uddannelserne til bygningskonstruktør i Næstved og Datamatiker i Roskilde, og det er bare nogle uddannelser, hvor der er jobs at få bagefter, siger Zealands rektor, Ulla Skaarup.

arrow Rekordmange unge optaget på sjællandske uddannelser
28. juli 2020 kl. 00:15 Opdateret: kl. 21:00
arrow Flere har søgt lokal sygeplejerskeuddannelse
06. juli 2020 kl. 10:54 Opdateret: kl. 10:28
arrow Absalon åbner for sygeplejerskestuderende
16. april 2020 kl. 08:36 Opdateret: kl. 16:46
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?