9. august 2020
Nikolaj Stokholm går en travl tid i møde. I begyndelsen af 2020 venter der ham flere end 100 optrædener med sit nye onemanshow. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Nikolaj Stokholm går en travl tid i møde. I begyndelsen af 2020 venter der ham flere end 100 optrædener med sit nye onemanshow. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Turen går til Stokholm ad en masse omveje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Turen går til Stokholm ad en masse omveje
Sjælland - 02. januar 2020 kl. 10:16
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nikolaj Stokholm har let til grin. Ikke på den der selvfede måde eller som onklen til familiefesterne, der er sine egne vittigheders bedste og eneste publikum. Nej, det er mere det, at han bare ikke kan lade være med at grine, når han opdager det sjove i en grotesk eller overdrevet situation. Ofte sker det midt i en fortælling.

- Det er ikke, fordi jeg bevidst hele tiden prøver at dreje situationer hen i en bestemt komisk retning. Prøver jeg noget, så er det at lægge låg på mig selv og dreje situationen tilbage til normalt igen, fortæller 29-årige Nikolaj Stokholm, da vi møder ham i hans og hustruen Isabellas lejlighed på Østerbro i København.

- Jeg har jo trænet min hjerne til at tænke comedy i alle situationer. Det er en stor glæde i mit arbejdsliv, men kan også blive en hæmsko i hverdagen. Hvis Isabella og jeg sidder og snakker om nogle alvorlige ting herhjemme, kan hun godt finde på at sige til mig: »Hvad så, skal du lige have afløb?« Og så får jeg lige lov til at åbne ventilen og sige alle de frygtelige ting, jeg sidder tænker på - og så kan vi fortsætte med at snakke, fortæller Nikolaj Stokholm med et smil.

Uventet drejning

Han sidder i parrets lejlighed - der med de klassiske møbler og lamper er lige så tjekket og nydeligt som hans tøj - og fortæller om sig selv og sit nye show. Fra midten af januar og frem mod juni 2020 afvikler han »Turen Går Til Nikolaj Stokholm« mere end 100 gange landet over.

Blå bog
  • Nikolaj Stokholm
  • Født 29. januar 1990 i Randers
  • Opvokset i Greve
  • Gift i 2016 med Isabella Stokholm.
  • Skal være far i starten af 2020.
  • Deltog i 2010 i fjerde omgang af TV2 Zulus Comedy Fight Club.
  • Turnerede i 2017 med sit første oneman-show, »Mit Liv Som Nikolaj Stokholm«.
  • Har blandt andet deltaget i tv-programmerne Zulu Kvægræs, 5. Halvleg, Klipfiskerne og Rundt På Gulvet.
  • Medvirkede i SJIT Happens.
  • Vært på Ultras Sorte Kageshow.

Det er anden gang, at han tager på turné med eget show. Første gang var i 2017, hvor »Mit Liv som Nikolaj Stokholm« blev en stor succes. I mellemtiden er hans popularitet kun vokset.

- Showet hedder »Turen Går Til Nikolaj Stokholm«, fordi jeg troede, at det skulle handle om at rejse. Det er jo noget, alle har prøvet og har en holdning til. Men da jeg begyndte at skrive, blev min kone gravid - og så tager livet en drejning!, siger han med karakteristisk påtaget vigtighed i den sidste del af sætningen, efterfulgt af en lige så karakteristisk og smittende latter.

- Som komiker prøver man hele tiden at skrive jokes ud fra sin egen verden, som man prøver at spejle i andres. Det gik også op for mig, at det er fuldstændig åndssvagt at skrive et rejseshow, når jeg hader at rejse, siger han med endnu et smil.

- I stedet er det mere kommet til at handle om, at jeg i alle situationer er et barn, som tænker i sjove retninger i stedet for at opføre mig ordentligt - for eksempel i lufthavnen. Min hustru prøver altid at få lidt ro på mig, når vi skal igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen: Blandt andet beder hun mig om ikke at snakke med alle vagterne og de andre rejsende, der skal igennem kontrollen, fortæller han og planter endnu en latter hos både fotografen og journalisten.

- Så det kommer blandt andet til at handle om Isabellas liv med mig - og det, at der kommer et lille menneske, jeg skal tage mig af. For i bund og grund er jeg jo bare et kæmpe stort pjattehoved, siger han.

Hjem til Greve

Når man møder og taler med Nikolaj Stokholm, står man over for en person, hvor hjernen hele tiden er i gang med at finde på den næste joke eller sjove ting at sige. Han kan simpelthen ikke lade være.

- Det, der kan hæmme mig en smule, er, når jeg møder nogen, som ikke kender mig. Efterhånden ved den brede befolkning, hvem jeg er - og så opfører jeg mig også bare, som jeg nu en gang er. Men jeg kan for eksempel godt komme ud for at være på en restaurant, hvor jeg kommer til at pjatte lidt for meget med tjeneren. Der kan Isabella godt finde på at sige: »Han ved ikke, hvem du er. Du skal dysse dig lidt ned«. Det er ikke fordi, jeg tænker, at »alle ved, hvem jeg er«, og »nu skal jeg fandeme bare underholde«. Men når alle, der møder mig, har en idé om, at der kommer tossen, så opfører jeg mig jo også bare sådan.

Et af de mange steder, han kommer forbi med sit show, er Portalen i Greve.

- Der er noget meget specielt ved at optræde i Portalen. Det var der, jeg så mit første stand up-show som 12-årig. Det var noget helt nyt, og jeg tænkte bare »Kan man virkelig det?«. Det var en klubaften med Rune Klan, Mikael Wulff og MC (Michael Christiansen, red.). Der er en særlig stemning, når jeg optræder derinde. Ikke at de overrækker mig bynøglen, men der er lige en ekstra stor klapsalve, fordi folk ved, at jeg er fra Greve. Jeg har jo også selv set mange af de store onemanshows derinde.

Shows på Sjælland
  • 16/1: København, Bremen Teater
  • 17/1: København, Bremen Teater
  • 18/1: København, Bremen Teater
  • 21/1: København, Bremen Teater
  • 4/2: Holbæk, Holbæk Teater
  • 5/2: Helsingør, Kulturværftet
  • 6/2: Rødovre, Viften
  • 20/2: Rødovre, Viften
  • 21/2: Ringsted, Ringsted Kongrescenter
  • 12/3: Køge, Teaterbygningen
  • 13/3: Greve, Portalen
  • 1/4: Birkerød, Mantzius Live
  • 2/4: Roskilde, Roskilde Kongrescenter
  • 3/4 kl. 19.00: Albertslund, Musikteatret
  • 4/4: Ringsted, Ringsted Kongrescenter
  • 15/4: Ballerup, Baltoppen
  • 29/4: København, Bremen Teater
  • 30/4: København, Bremen Teater
  • 1/5: København, Bremen Teater
  • 2/5: København, Bremen Teater
  • 6/5: Næstved, Grønnegades Kaserne Kulturcenter
  • 13/5: København, Bremen Teater
  • 14/5 kl. 20.00: København, Bremen Teater
  • 15/5: København, Bremen Teater
  • 3/9: Rødovre, Viften
  • 10/9: Helsinge, Gribskov Kultursal
  • 2/9: Ringsted, Ringsted Kongrescenter

- Mine forældre blev skilt, og siden jeg var ni år, har jeg flyttet 11 gange, så jeg har ikke den der lokalpatriotisme, som nogle af mine kolleger har omkring et sted. Jeg kommer ikke til at sidde og sige: »Man kan aldrig tage Greve ud af drengen«...(sagt med Anders Matthesen-dialekt red.). Men Greve er jo hele min barndom og en stor del af min teenagetid, fortæller han.

Nikolaj Stokholm er på grund af en medfødt øjensygdom - som han dog voksede fra - født blind. Han begyndte først at kunne se som tre-fireårig og var op gennem folkeskolen stærkt hæmmet af sit svækkede syn.

- Jeg sad på forreste række i klassen, men kunne ikke rigtig se, hvad der stod på tavlen. Af samme grund var jeg ikke god til matematik og lærte først sent at læse. Så jeg tror, at det var sådan en overlevelsesmekanisme inden i mig, der sagde: Hvad kan jeg så? Jeg kunne jo heller ikke spille fodbold... Så fandt jeg ud af, at når jeg sad på forreste række og vendte mig om, så sad der jo et stort publikum og kiggede min vej - og grinede af mine jokes. Til stor skræk og rædsel for diverse vikarer op gennem folkeskoletiden, fortæller Nikolaj Stokholm om sin skoletid, hvor han nok var begrænset i forhold til det boglige, men trods sit hæmmede syn alligevel fandt ind til sine »funny bones«.

- Jeg kan huske skole-hjemsamtalerne, jeg blev indkaldt til. De prøvede at tale pædagogisk til mig, og sagde: »Du skal lade være med hele tiden at være klovn. Du skal også nogle gange være Nikolaj.«. Der gik det op for mig, at jeg er jo klovn! Det er sådan, jeg er! Derfor kommer der heller aldrig en dokumentar om, hvor hårdt det er for mig at skrive et standup-show. For jeg pjatter mig jo gennem livet, indrømmer han.

På havet

Op gennem barn- og ungdommen drømte Nikolaj Stokholm om at blive lastbilchauffør ligesom sin onkel. Faktisk er fascinationen af lastbiler stadig intakt som 29-årig. Men den førnævnte øjensygdom, som satte så stort et præg på de første år af hans liv, drillede også, da folkeskolen var forbi, en uddannelse skulle vælges - og komikken endnu ikke var en oplagt fremtid at satse på.

- Jeg kunne ikke tage lastbilkørekort, så jeg begyndte på søfartsuddannelsen og kom på et skoleskib i et halvt år. Det var første skridt til at blive søfarende i handelsflåden. »Ubefaren skibsassistent« hed det - en meget fin titel, som i gamle dage hed »letmatros«...sååå kom jeg ned på jorden igen!, fortæller Nikolaj Stokholm.

- I de år begynder jeg at blive meget fascineret af stand up. Lastbiler er stadig en kæmpe del af mit liv. Men jeg begynder også at blive teenager - og så det jo begrænset, hvor meget man kan ligge på maven og sige gearkasselyde. Jeg fik taget min mødom sent, kan jeg afsløre...det skete først, da jeg lagde mig på ryggen - og sagde gearkasselyde, siger Nikolaj Stokholm med en bemærkning, som et øjeblik sætter interviewet på pause til både journalist, fotograf og Nikolaj Stokholm selv har grinet af.

- Stand up begyndte at fylde mere. Jeg havde nu aldrig tænkt, at det skulle være en levevej. Men da jeg var færdig med at sejle som 17-årig, meldte jeg mig til en »open mic« på Comedy Zoo - og nu sidder vi her, smiler han.

Siden gik det slag i slag. Nikolaj Stokholm fik i 2010 et vist gennembrud som deltager i Comedy Fight Club på TV 2 Zulu. Siden er det blevet til utallige optrædener på klubber rundt omkring i landet samt deltagelse i en god portion tv-udsendelser i den underholdende ende af spektret.

- I forhold til tv handler det om, at jeg skal kunne udkomme sjov i det program, jeg bliver tilbudt at være med i. Der må ikke være noget andet i det. Der må ikke være noget »Der er Nikolaj Stokholm, gad vide om han kan danse?« eller »Der er Nikolaj Stokholm, gad vide om han kan lave mad?«. Det skal kun være »Der er Nikolaj Stokholm, han er sjov!«. fastslår han.

Komikerens nye store turné, hvor han ofte har to forestillinger på en aften, triller ud på vejen den 16. januar. Her lægger Bremen Teater hus til de første syv shows - og alle er udsolgt.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?