13. april 2021
Sjællandske trafikmafia afleverede fredag en prioriteret ønskeliste over infrastrukturprojekter til transportminister Benny Engelbrecht.
Sjællandske trafikmafia afleverede fredag en prioriteret ønskeliste over infrastrukturprojekter til transportminister Benny Engelbrecht.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trafik-mafia til minister: Giv os to motorveje og hurtigere tog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafik-mafia til minister: Giv os to motorveje og hurtigere tog
Sjælland - 26. februar 2021 kl. 18:59
Af Tomas Revsbech

Sjællænderne er dem, der pendler allerlængst til og fra arbejde.

arrow Læs også: Minister: »Store perspektiver« i Kalundborg-motorvej og Næstved-Rønnede

Derfor bør transportminister Benny Engelbrecht (S) og regeringen også tilgodese borgere og virksomheder i Region Sjælland med bedre veje og tog-forbindelser, når ministeren i løbet af den kommende tid indkalder til forhandlinger om en infrastruktur-aftale i milliardklassen.

Sådan lød budskabet, da borgmester-repræsentanter fra de 17 kommuner i Region Sjælland, regionens formandskab, repræsentanter fra erhvervslivet i Næstved og Kalundborg samt Fagbevægelsen på Vest- og Sydsjælland mødtes virtuelt med transportministeren fredag eftermiddag.

- Vi har tre fælles hovedønsker: En færdiggørelse af motorvejen til Kalundborg, en motorvej mellem Næstved og Rønnede og så en sjællandsk tværforbindelse, der forbinder motorvejen fra Næstved-Rønnede til Slagelse og Kalundborg. Derudover har vi en rækkes fælles ønsker for den kollektive trafik, sagde regionsrådsformand Heino Knudsen (S) efter mødet.

Ros for fælles fodslag

Borgmestrene og regionen har for flere år siden etableret en slags pendant til den berygtede jyske trafik-mafia, der tidligere stod sammen på tværs af partiskel og sikrede penge til nye jyske motorveje.

Hos den sjællandske trafikmafia har man gennem flere år været enige om, at en færdiggørelse af 28 kilometer motorvej til Kalundborg står øverst på ønskesedlen. Dernæst kommer en opgradering af landevejen Næstved-Rønnede til motorvej, og i forlængelse af det en motorvej eller motortrafikvej hele vejen til Slagelse og Kalundborg.

Her er trafik-mafiaens ønsker:
  • 3. etape af Kalundborg-motorvejen: 28 km. Pris: 1,9 mia. kr.
  • Motorvejen Næstved-Rønnede: 15 km. Pris: 1,5 mia. kr.
  • Sjællandsk Tværforbindelse: 67 km (inkl. Næstved-Rønnede). Samlet pris: 5,4 mia. kr (2015 priser).

Kollektiv trafik (blandt andet):

  • Realisering af »sjællandsk« timemodel.
  • Dobbeltspor mellem Køge st. og Køge Nord.
  • Etablering af ny togforbindelse Ring Syd, der skal give direkte tog fra en række sjællandske byer til Ørestaden og Københavns Lufthavn uden at skulle forbi København H.
  • Fortsat drift af Østbanen.Direkte tog fra Odsherred og Lolland til København.
  • Superlyntog melem landets største byer skal også stoppe i Ringsted.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) roste efter mødet kommunerne, regionen, erhvervslivet og fagbevægelsen for fælles fodslag.

- Jeg vil godt anerkende, at på et område, hvor der normalt er mange forskellige interesser på spil, der er man enige om, hvad man vil. Og jeg vil godt rose den tydelighed, der er i prioriteringerne, sagde ministeren.

Han ville ikke garantere eller love noget efter mødet, men ser store perspektiver i især Kalundborg-motorvejen, men også Næstved-Rønnede og på sigt en tværforbindelse.

Hurtigere tog

De sjællandske lokal- og regionalpolitikere slog også et slag for en række projekter for at forbedre den kollektive trafik i Regikon Sjælland.

Først og fremmest en gennemførelse af »Timemodellen« fra den tidligere SRSF-regerings Togfonden. Den er mest kendt for at skulle sikre, at køretiden mellem landets fire største byer maksimsalt må være én time med tog.

Men Togfonden lægger faktisk også op til en sjællandsk timemodel, hvor der maksimsalt skal være en times transport på strækningerne Københavnm-Kalundborg og København-Nykøbing F. Den er i skrivende stund henholdsvis halvanden time og cirka 1 time og 45 minutter.

Minister: Ringsted-problem skal løses først

Transportministeren ville ikke afvise, at hurtigere sjællandske regionaltog kan blive en del af forhandlingerne.

Men ifølge ministeren har det siden Togfonden så dagens lys i 2013 vist sig, at der er andre projekter, der står i vejen for, at den sjællandske timemodel kan gennemføres uden videre.

-En af de store udfordringer er, at der i dag ikke kan køre tog nok igennem Ringsted station. Der er hele fem løsninger i spil, og det skal vi have kigget på for at nå i mål med det her. Det var ikke en del af Togfonden, men det er et problem, vi skal have løst.

- Et andet projekt er Ring Syd. Det er godt nok et togprojekt ved Ny Ellebjerg. Men gennemføres det, vil det sikre en genvej fra de sjællandske regionaltog til Ørestaden og Lufthavnen uden om København H. Det er et projekt, vi også skal have kigget på, sagde ministeren.

arrow Pendlerfamilie flytter tilbage til København
24. januar 2020 kl. 20:45 Opdateret: kl. 11:16
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?