16. januar 2019
Vi får bedre internet på rejsen - lidt efter lidt. Grafik: Stine Kjøng Seidenfaden.
Vi får bedre internet på rejsen - lidt efter lidt. Grafik: Stine Kjøng Seidenfaden.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se kort: Togrejsende få bedre internet og mobil-dækning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se kort: Togrejsende få bedre internet og mobil-dækning
Opdateret 11. december 2018 kl. 10:19
Sjælland - 10. december 2018 kl. 10:11
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Togpendlere og øvrige togrejsende har i årevis måttet trækkes med sorte huller i både mobil- og internetdækningen langs de sjællandske jernbaner. Men nu er der udsigt til, at hullerne bliver lukket.

Banedanmark er netop gået i gang med at opsætte de første af i op imod 65 mobilmaster på landsplan inden udgangen af 2019 i samarbejde med teleselskaberne TDC, Telia, Telenor og 3.

De første syv master er i disse dage og uger ved at blive sat op i Østdanmark.

Tre af masterne bliver placeret i Bjergsted Bakker på Nordvestbanen, i Grevindeskov mellem Tureby og Haslev på Sydbanen og syd for Lundby på Sydbanen. Dertil kommer tre master på Lolland og én på Falster.

Banedanmark oplyser, at der ud over de syv første master, skal opstilles 20-25 master på Sjælland. Præcis hvor kan Banedanmark ikke oplyse, da man stadig er i gang med at indhente tilladelser. Men det bliver mellem Kalundborg-Roskilde på Nordvestbanen, Ringsted-Vordingborg på Sydbanen, Næstved-Køge-Roskilde på Lille Syd-banen og Helsingør-København på Kystbanen.

Enten i form af helt nye master, eller ved at Banedanmark udskifter eksisterende master med større og bedre master.

Projektet er finansieret med 100 millioner kroner fra regeringen og et bredt folketingsflartal.

Ud over mobilmaster skal der også opsættes multi-wifi i togene, såvel som signalforstærkere i selve togene.

Projektet har været tæt på at køre af sporet rent tidsmæssigt, da flere lodsejere rundt om i landet ikke har villet acceptere en mast på deres grund ad frivillighedens vej.

Derfor har regeringen og forligskredsen bag aftalen nikket ja til en lov, der giver mulighed for at ekspropriere ´jord, hvor der er behov for at opstille master.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.