20. februar 2020
Det handler ikke bare om at anbringe flere børn, det er alt for fikantet, mener Martin Frantzen, der er formand for et sjællandsk netværk af voksne, tidligere anbragte. Foto: Colourbox
gallery icon

Se billedserie

Det handler ikke bare om at anbringe flere børn, det er alt for fikantet, mener Martin Frantzen, der er formand for et sjællandsk netværk af voksne, tidligere anbragte. Foto: Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere anbragt: Regeringsudspil er for firkantet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere anbragt: Regeringsudspil er for firkantet
Opdateret 22. januar 2020 kl. 14:00
Sjælland - 22. januar 2020 kl. 07:15
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

29-årige Martin Frantzen kom i plejefamilie, da han var fem år, og det er han glad for.

arrow Læs også: Anbragte småbørn klarer sig bedre end anbragte unge

- Jeg har været meget heldig, jeg har kun haft en plejefamilie, og de har virkelig kæmpet for mig, også nogle gange mod kommunen.

Men alligevel mener Martin Frantzen ikke, at social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har ret, når hun siger, at flere børn skal anbringes - også med tvang - så tidligt som muligt.

- Det er alt for firkantet. Det, som kan være godt for en, kan være forkert for et andet barn. Man skal se på den helt specifikke sag, siger Martin Frantzen.

Fakta
  • 52 pct. af dem, der blev anbragt som 0-2-årige, har kun gennemført grundskolen (16 pct. ikke-anbragte). Det gælder 63 pct. af dem, der blev anbragt, da de var 15-17 år.
  • 21 pct af de tidligt anbragte er på kontanthjælp, når de er 25-29 år. (ca. 5 pct. ikke-anbragte). Det er 25 pct. af, der blev anbragt som 15-17 årige.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, tal for 25-29 årige i 2018.

Men han fremhæver selv, at han har været heldig. Også fordi hans farmor gav sit besyv med.

- Jeg har to ældre søskende, som blev fjernet før mig. De boede i den samme plejefamilie, og min farmor havde hentet og afleveret dem der. Det var ikke et sted, der ville være godt for mig; det sagde hun til kommunen, fortæller Martin Frantzen, der er formand for »Change Changers« en netværksgruppe for voksne, som har været anbragt uden for hjemmet.

- Vi mødes en gang om måneden i Borup, hvor vi låner et hus af Center for Afklarende og Forebyggende Arbejde fra Roskilde. Vi er folk fra hele Sjælland og en enkelt fra Falster i alderen 19 til 35 år. Folk har brug for at snakke med andre, som har prøvet det samme.

Martin Frantzen kan godt genkende det billede, som Social- og Indenrigsministeriets tal tegner: At sent anbragte unge har sværere end tidligt anbragte ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, oftere slås med stofmisbrug, har sværere ved at gennemføre en uddannelse og oftere kommer ud i kriminalitet.

- Ja, ikke fra mig selv. Men jeg kan godt genkende det hos andre.


Martin Frantzen, 29, er formand for netværksgruppe af tidligere anbragte, som mødes i Borup. Privatfoto
Ingen rakte fingeren op

Han retter fokus på et problem, der er meget presserende for anbragte børn: Forholdet til sagsbehandleren, som sidder med en afgørende magt over barnets liv.

- Jeg var ude og holde foredrag for 70 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Jeg spurgte: »Hvor mange af jer stoler på jeres sagsbehandler?« Der var ikke en, som rakte fingeren op. Vi oplever alt for mange skift, selvfølgelig kan en sagsbehandler få et nyt job eller blive syg, men jeg kan ikke tælle mine sagsbehandlere på to hænder, siger Martin Frantzen.

Fakta
  • 5-6 pct. af unge, der blev anbragt som 0-5-årige, var i behandling for stofmisbrug i årene 2016-2018 (ca. 1 pct. ikke-anbragte)
  • Det gælder ca. 8 pct. af dem, der blev anbragt som 12-17-årige.
  • 25 pct. af mænd, der blev anbragt i 0-2-års-alderen, er som 25-29 år dømt for kriminalitet. (ca. 5 pct. ikke-anbragte)
  • Det er godt 35 pct. af de mænd, der blev anbragt som 15-17-årige. (NB: Kriminalitet kan være årsag til anbringelse).

Ud over, at anbragte børn og unge ofte står over for en ny sagsbehandler, som ikke kender hverken dem eller deres historie, så mangler der fokus på fundamentale rettigheder for barnet.

- Sagsbehandleren kommer og taler med dig for eksempel inde på dit værelse, og så går I ud og snakker med plejeforældrene. Det er ikke en måde at skabe en tryg fornemmelse på. Det virker som om, at de kommer lige så meget for plejefamiliens skyld, og hvis der er noget, barnet gerne vil dele om plejefamilien, kommer det jo aldrig frem. Gå dog en tur, spis en is sammen og skab en relation med barnet, så barnet kan blive tryg til at tale om sine problemer, siger Martin Frantzen, som selv har et godt forhold til sine plejeforældre, men også kontakt med sine biologiske forældre.

- Det er min plejemor, jeg ringer til, når jeg har behov for at tale om noget. Jeg har to sæt forældre. Plejeforældre, som ikke give tidligere plejebørn mulighed for at fortsætte kontakten, hvis de selv ønsker det, bør faktisk ikke være plejefamilie efter min mening. Tidligere anbragte over 23 år (der er mulighed for efterværn mellem 18 og 23 år, red.) har jo mindst lige så meget brug for at have en familie at ringe til eller komme hjem til, hvis man har kærestesorg, har svært ved uddannelsen eller noget.