19. august 2019
Den første tester var en pilsner fra Nørrebro Bryghus.

- Den er sød og rund, ikke meget bitterhed, lød dommen fra Rune, mens Anders var en smule skuffet over smagen.

- Den dufter meget godt, men den snyder lidt i smagen.

- Og så er den lige varm nok, tilføjede Marianne. 

Den gode temperatur for en pilsner ligger da også omkring fem til syv grader, og test-øllene blev serveret ved en lidt anden temperatur. Men omvendt kunne det give flere smagsnuancer, blev panelet enige om.
gallery icon

Se billedserie

Den første tester var en pilsner fra Nørrebro Bryghus. - Den er sød og rund, ikke meget bitterhed, lød dommen fra Rune, mens Anders var en smule skuffet over smagen. - Den dufter meget godt, men den snyder lidt i smagen. - Og så er den lige varm nok, tilføjede Marianne. Den gode temperatur for en pilsner ligger da også omkring fem til syv grader, og test-øllene blev serveret ved en lidt anden temperatur. Men omvendt kunne det give flere smagsnuancer, blev panelet enige om.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Test: Aaaahhhh... frisk og læskende sommerøl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Test: Aaaahhhh... frisk og læskende sommerøl
Sjælland - 01. august 2019 kl. 11:09
Af Tekst og foto: Rune Reggelsen Skjold
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske sommer kan være lunefuld med regn og kølig vind.

arrow Læs også: Det skal være friskt og lækkert

Men når den viser sig fra sin bedste side med høj sol og lige så høje temperaturer, så er der mange, der søger ind i skyggen med en kold øl.

Her kommer den klassiske pilsnerøl til sin ret, for den er både læskende og frisk på en varm dag.

Set lidt ned på

Pilsneren er i de senere år, en smule uretfærdigt vil nogle mene, blevet set lidt ned på.

Ikke mindst efter andre øltyper som india pale ale eller mørkere udgaver som classic og bock har vundet frem.

Men den klassiske pilsner, som de skyller end i for eksempel Olsen Banden, er stadig danskernes foretrukne med knap seks ud af hver ti solgte øl i Danmark.

Og bryggerierne, både de store og de små, er glade leverandører af mange forskellige udgaver af pilsneren.

Det opdagede det smagepanel, bestående af Anders, Marianne, Maria og Rune, der havde sat sig sammen for at prøve syv bud på sommerens tørstslukker.

Selvom der var forskelle, og panelet god kunne finde et par pilsnere, der skilte sig ud, så kan pilsnere være svære at adskille.

- De ligger ret tæt i smagen, når man smager dem så hurtigt efter hinanden, mente Marianne, hvilket der var enighed om.

Alligevel nåede panelet frem til, at Herslevs Hoppy og Jacobsens Ekstra Pilsner var favoritterne. Især hvis de bliver serveret kolde i sommersolen.

Den lyse tørstslukker

En pilsner er en lys lagerøl brygget på lys pilsnermalt.

Den er kendetegnet ved en gylden farve og en fyldig, cremet skumkrone.

Smagen er ren, frisk og diskret med mild maltsødme og bitterhed fra tyske og tjekkiske bitter- og aromahumler.

Derudover er pilsner brygget med blødt - altså saltfattigt - vand.

Pilsneren som type er ikke specielt gammel. Første gang, man hørte om pilsner, var i 1842.

Det er i øvrigt fem år før J.C. Jacobsen grundlage det, der i dag er Carlsberg.

Pilsneren fås overordnet i to varianter.

Den almindelige med en alkoholprocent på mellem fire og fem, og den stærke med en alkoholprocent på fem til otte.