11. april 2021
Den 15. marts kan vi stille os i kø til at se vores årsopgørelse på Skats hjemmeside. Foto: Jens Wollesen
Den 15. marts kan vi stille os i kø til at se vores årsopgørelse på Skats hjemmeside. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TaxMate kan hjælpe med at få styr på fradragene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TaxMate kan hjælpe med at få styr på fradragene
Sjælland - 09. marts 2021 kl. 11:56
Af Anders Spanggaard

Om cirka seks dage lander årsopgørelsen fra Skat hos danskerne. For nogle er det en uoverskuelig sag at holde styr på, om man får de fradrag, man har krav på. Og ganske mange giver mere eller mindre op og snyder dermed sig selv.

Men nu er der hjælp at hente. Virksomheden TaxMate har udviklet en gratis guide, som med simple spørgsmål kan afgøre, om man kan få fradrag. Hvis man ikke kan få fradrag, koster det dig ikke noget. Man kan vælge også at lade TaxMate stå for indberetningen til Skat og på den måde være sikker på at alt bliver gjort korrekt, samtidig med at man ikke skal bruge tid på det. Viser det sig, at du har ret til et eller flere fradrag, koster det 10 procent af din faktiske skattebesparelse, og har du ikke ret til skattefradrag, tager TaxMate ikke noget for sin hjælp.

Det er samme princip, de virksomheder, der hjælper folk med at få penge tilbage for et forsinket fly, benytter.

Rune Boye Knudsen, administrerende direktør i TaxMate, forudser, at mange skatteydere i år vil snyde sig selv for fradraget for transporten til og fra arbejde. På grund af coronakrisen er der nemlig ikke lagt noget transportfradrag ind fra Skats side. Det skal man selv sørge for, fordi ganske mange mennesker har arbejdet hjemme.

- Det er der mange, som ikke får gjort, og dermed snyder de sig selv for anseelige beløb, siger Rune Boye Knudsen.

Han nævner håndværkerfradraget som et andet element i årsopgørelsen, som mange har vanskeligt ved at finde rundt i. Man kan trække håndværkerudgifterne fra, hvis arbejdet har relation til energi- og/eller klimatiltag.

- Det betyder eksempelvis, at du kan trække udgifterne til maling af den udvendige side af vinduerne fra, men udgifterne til den indvendige side kan du ikke trække fra, forklarer Rune Boye Knudsen.

Kviklån og forbrugslån

Blandt de fradrag, som danskerne ofte ikke kender til, nævner Rune Boye Knudsen, at der findes et fradrag, som man kan benytte, når man optager kviklån/forbrugslån.

- Du kan bare ikke lige finde det, når du søger på Skats hjemmeside. Ikke nok med at det er vanskeligt at finde fradraget, besparelsen skal som regel opdeles på 1-3 år, hvor du både skal lave procentregning og fordele et restbeløb ud på hver måned i året. For hvor mange af de 357.000 forbrugslån, der blev optaget i 2018, har låntageren gjort det, spørger direktøren i TaxMate.

Han anfører, at TaxMates vision er at demokratisere skattesystemet og fjerne den økonomiske ulighed, som kompleksiteten i dag skaber.

- Det gør vi ved at give alle danskere mulighed for at få de skattefradrag, de er berettiget til, uden at skulle forstå skattesystemet. I takt med, at vi har arbejdet med skattesystemet, er vi faktisk blevet ret chokerede over, hvor komplekst, ulogisk og svært gennemskueligt systemet er. Hvordan kan man så forvente, at eksempelvis personer med mindre matematisk forståelse end os kan gennemskue skattesystemet, spørger Rune Boye Knudsen.

Vil du gerne have hjælp af TaxMate kan du finde dem her: www.taxmate.dk

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?