24. oktober 2021
Her ses de sygeplejersker på øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, der nedlagde arbejdet i en time fredag morgen. Privatfoto
Her ses de sygeplejersker på øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, der nedlagde arbejdet i en time fredag morgen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygeplejersker nedlægger arbejdet: - Utilfredse med regeringsindgreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygeplejersker nedlægger arbejdet: - Utilfredse med regeringsindgreb
Opdateret 03. september 2021 kl. 14:51
Sjælland - 03. september 2021 kl. 09:04
Af Martin Olsen og Tomas Revsbech

Sygeplejersker på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, har nedlagt arbejdet her til morgen. Det meddeler sygeplejerskerne til Sn.dk.

arrow Læs også: Vrede sygeplejersker nedlægger - igen - arbejdet

Det er i alt 15 sygeplejersker fra hospitalets øjenafdeling, der har valgt i strid med overenskomsten at nedlægge arbejdet fra klokken 8 fredag morgen.

- Vi har nedlagt arbejdet, fordi vi er meget utilfredse med regeringsindgrebet, hvor der ikke er kommet ekstra penge med, man har bare nedsat en kommission, der skal se på sagen. Vi gør det for at vise vores sammenhold, at vi står sammen og er vrede, fordi vi ikke føler, vi bliver værdsat eller at der bliver lyttet til os, siger Lotte Jochumsen, der er øjensygeplejerske på øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.

Øjenafdelingens patienter begynder at ankomme fra klokken 8. For dem betyder det, at de enten kommer til at vente i nogen tid eller at lægerne måske selv har taget dem ind til undersøgelse, fortæller sygeplejerskerne.

- Vores vilkår er så ringe, at vi ikke kan rekruttere personale og opretholde et godt sundhedsvæsen, vi vil gerne hjælpe, men vi er ikke mennesker og hænder nok til det, så vi kan ikke opretholde den kvalitet, vi gerne vil. Med den her overenskomstmæssige arbejdsnedlæggelse håber vi på at kunne få mere opmærksomhed fra regeringen og regionen, siger Lotte Jochumsen, sygeplejerske på øjenafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, og initiativtager til arbejdsnedlæggelsen.

Sygeplejerskernes tillidsrepræsentant på Sjællands Universitetshospital Roskilde har bedt sygeplejerskerne om at gå i gang med at arbejde igen klokken 9, så her genoptager sygeplejerskerne arbejdet, meddeler de.

Fællestillidsmand for sygeplejerskerne Michelle Guldbæk Servé fortæller også, at arbejdsnedlæggelsen bunder i utilfredshed med, at man intet har fået ud af strejken. Men hun har altså bedt medarbejderne på øjenafdelingen genoptage arbejdet.

- Der er tale om en ulovlig arbejdsnedlæggelse. Det har jeg informeret om og sagt, at de skulle genoptage arbejdet.

- Sygeplejerskerne er dybt frustrerede over overenskomstsituationen og hvordan det er landet. De siger, at de gør det for sig selv, men også patienterne, fordi de frygter, at flere sygeplejersker skal droppe ud af arbejdet og dermed, at sygeplejerskemanglen bliver større. Det er ikke en ny bekymring. Det nye er, at folk nedlægger arbejdet.

Frygter I en anmeldelse fra regionen?
- Det bliver i hvert fald registreret, at de har nedlagt arbejdet ulovligt. Og det vidste de godt. Det er noget, vi tager afstand fra. Der er jo fredstid. Vi er nødt til at spille på andre tangenter, siger Michelle Guldbæk Servé

Arbejdsnedlæggelsen er inspireret af en anden - også overenskomststridig - arbejdsnedlæggelse på Aarhus Universitetshospital først på ugen, hvor cirka 100 sygeplejersker på forskellige afdelinger nedlagde arbejdet i protest mod regeringsindgrebet i sygeplejerskekonflikten.

arrow Ordfører forstår frustrerede sygeplejersker
03. september 2021 kl. 14:10 Opdateret: kl. 21:28
arrow Sygeplejerskers overenskomststridig strejke indberettet
03. september 2021 kl. 12:05 Opdateret: kl. 13:28
arrow Ekspert: Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse kan koste
03. september 2021 kl. 11:53 Opdateret: kl. 14:19
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?