16. november 2018
Et underskud på knap 150 millioner truer i Region Sjælland. Heraf kommer 135 millioner fra sygehusene, der har svært ved at holde sig inden for budgetterne. Men resten skyldes blandt ekstra udgifter til patienttransport såvel som udeblevne gevinster ved hjemtag. Foto:  Jens Wollesen.
Et underskud på knap 150 millioner truer i Region Sjælland. Heraf kommer 135 millioner fra sygehusene, der har svært ved at holde sig inden for budgetterne. Men resten skyldes blandt ekstra udgifter til patienttransport såvel som udeblevne gevinster ved hjemtag. Foto: Jens Wollesen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygehuse truet af sparekniv - igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygehuse truet af sparekniv - igen
Sjælland - 14. august 2018 kl. 15:18
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Større tilbageholdenhed med indkøb og ansættelse af nyt personale. Og et stop for alle initiativer, der ikke er strengt nødvendige.

Region Sjællands sygehuse i Køge, Roskilde, Holbæk, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. har svært ved at holde sig inden for deres budgetter, og bliver derfor nu pålagt af regionsrådspolitikerne at skrue livremmen ind. Det skriver Aviserne DAGBLADET og Nordvestnyt.

Regionen styrer imod et underskud på knapt 150 millioner i år, viser nye tal, der blev fremlagt for politikerne i regionens forretningsudvalg mandag. Heraf udgør »manglende budgetoverholdelse« på sygehusene de 135 millioner kroner.

- Det er alvorligt, det her. I det underskud, der tegner sig, har vi indregnet flere buffer-puljer, og får vi ikke styr på økonomien, rammer vi vores budgetloft og bliver straffet økonomisk af regeringen, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland (S), til aviserne.

Underskuddet skyldes blandt andet øgede udgifter til transport af patienter, færre gevinster end forventet på hjemtag af patientbehandlinger fra sygehuse i andre regioner og privathospitaler. Men størstedelen af underskuddet, de 135 millioner på sygehusene, har man i skrivende stund ikke en god forklaring på. Det skal nu undersøges, fortæller Heino Knudsen.

Spareforslagene kommer fra regionens adminsitration. Men politikerne har dog ikke nikket uforbeholdent ja til et forslag fra regionens administration om et såkaldt »kvalificeret ansættelsesstop« på sygehusene, fortæller Venstres politiske leder i regionsrådet, Jacob Jensen.

- Vi står i en situation, hvor vi har udfordringer med at rekruttere arbejdskraft på flere sygehuse, og derfor har vi bedt om, at der bliver taget skyldig hensyn til de sygehuse og afdelinger, der er særligt udfordret på det her område, siger han til aviserne.

Alle partier i regionsrådet har tilsluttet sig sparetiltagene undtagen Enhedslisten.

Læs mere i tirsdagens udgave af Nordvestnyt og DAGBLADET, eller Sjællandske onsdag.

Alternativt kan e-udgaver af aviserne kan købes her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.