19. august 2019
Ingen af de 14 patienter har mærket nogen bivirkninger af fejlen, lyder det fra patientsikkerhedsteam i Region H. Kritisk LA-politiker er dog rasende: - Det her er dråben. Foto: Tomas Revsbech.
Ingen af de 14 patienter har mærket nogen bivirkninger af fejlen, lyder det fra patientsikkerhedsteam i Region H. Kritisk LA-politiker er dog rasende: - Det her er dråben. Foto: Tomas Revsbech.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sundhedsplatform bytter rundt på medicin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sundhedsplatform bytter rundt på medicin
Sjælland - 14. august 2019 kl. 15:42
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

It-systemet Sundhedsplatformen har allerede i to omgange været årsag til sager om fejldoseringer af medicin. Nu viser det sig, at der igen har været problemer med systemet, der har ført til problemer med medicinhåndtering. Det skriver DR København.

arrow Læs også: Formand efter ny kritik af Sundhedsplatformen: - Min tålmodighed er tyndslidt

I modsætning til de tidligere fejl, der berørte hundredvis af patienter i Region SJælland og i Region Hovedstaden, der bruger systemet i deres regionale sundhedsvæsen, er der denne gang tale om, at stofskifte-patienter i 14 tilfælde har fået lægemidlet Euthyrox i stedet for lægemidlet Eltroxin. Det er sket 13 gange i Region Hovedstaden og én gang i Region Sjælland.

Birte Nygaard, overlæge og klinisk lektor på Endokrinologisk Afdeling på Herlev Hospital, oplyser til DR København, at begge lægemidler har samme indhold, men kan give forskellige bivirkninger.

Ifølge Formand for Region Hovedstadens Akut Patientsikkerhedsteam, Kristian Antonsen, at der er taget hånd om problemet, og at man ikke har registreret bivirkinger hos de 14 patienter.

Men Jacob Rosenberg, overlæge og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden (LA) er på ingen måde tilfreds.

- Der har været forfærdelige katastrofer tidligere, hvor Sundhedsplatformen har sendt forkerte recepter til apotekerne eller selv har ændret på doseringen. Vi troede, at det var overstået, men så opstår der nye fejl. Det her er dråben, siger han til den regionale radio-kanal.

arrow Eksperter: Reparation af Sundhedsplatform haster
15. august 2019 kl. 10:35 Opdateret: kl. 10:35