31. marts 2020
Michael Helfred Jensen skal læse til pædagog. Privatfoto.
Michael Helfred Jensen skal læse til pædagog. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studiedrømmen venter lige om hjørnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studiedrømmen venter lige om hjørnet
Sjælland - 25. juli 2019 kl. 08:21
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når klokken runder et minut over midnat natten til fredag, vil tusindvis af håbefulde unge mennesker klikke ind og se, om de er kommet ind på drømmestudiet.

arrow Læs også: Ingeniørchef om Kalundborg-optag: Ikke tilfreds før fuldt hus

Michael Helfred Jensen er blandt de 88.754, der har ansøgt om at komme videre i uddannelsessystemet, men den 21-årige fra Roskilde tager det ret tilbagelænet og prioriterer musikken.

- Jeg er på Nakke Festival, så medmindre der lige er nogen lige snakker om det, så tjekker jeg nok først om fredagen.

Han har søgt ind på pædagoguddannelsen på professionshøjskolen Absalon i hjembyen og er ganske vis på, at han kommer ind.

- Mit karaktersnit fra gymnasiet er okay, men der er ikke adgangskrav, fortæller Michael Helfred Jensen.

FAKTA
  • Så mange har søgt ind på de videregående uddannelser i Region Sjælland som 1. prioritet. I parentes udviklingen i procent fra 2018:
  • Absalon: 3201 (-8 pct.)
  • Zealand (tidl. Erhvervsakademi Sjælland): 1863 (1 pct.)
  • Roskilde Universitet (RUC): 1906 (-2 pct.)
  • Syddansk Universitet (SDU): 6223 (-1 pct.) *
  • *Tallene dækker hele Syddansk Universitet, dvs. alle afd. herunder Campus Slagelse).

Kilder: Absalon, Zealand, Uddannelses- og Forskningsminister
Brug for flere

Pædagoguddannelserne i Roskilde, Slagelse og Nykøbing F. har fået færre ansøgere i år, mens Vordingborg har en lille stigning i antallet af håbefulde, kommende pædagoger. Det vækker bekymring hos rektor for Absalon Camilla Wang,

- Hvis udviklingen fortsætter med færre ansøgere, så kommer vi ikke til at kunne få fyldt pladserne ud. Det er ikke godt. Kigger vi på pædagogerne, har man på Christiansborg jo varslet, at der skal uddannes flere pædagoger til minimumsnormeringer, udtalte hun for nylig til avisen.

Den socialdemokratiske regering samt Radikale, SF og Enhedslisten har givet hinanden håndslag på, at der skal være et minimum af uddannede pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Men partierne har endnu ikke lagt sig fast på præcis, hvor mange børn hver voksen skal tage sig af.

Men et er sikkert, der bliver brug for Michael Helfred Jensen og de øvrige kommende pædagoger.

Arbejdet i børnehaver

Det er to år siden, at Michael Helfred Jensen fik sin studentereksamen, og tiden er blevet brugt på arbejde og en rejse til Vietnam med kammeraterne.

Siden november sidste år har han arbejdet fast i en daginstitution og haft lidt supplerende timer i en anden daginstitution i Roskilde, og det gav den endelige afklaring om studievalget.

- I begyndelsen var det ret svært, børnehavebørene kunne mærke, at jeg var ny og vikar. Men efter en måneds tid hvilede jeg mere i det. Jeg mangler selvfølgelig noget i forhold til en rigtig pædagog, men det er et dejligt job, fortæller Michael Helfred Jensen.

Han har stor respekt for hans uddannede og erfarne kollegers evne til at »læse« børnene og se, hvad der er behov for, når der skal skabes gode relationer.

- De ser det enkelte individ og klarer situationen uden at skælde ud. Det har virkelig været en øjenåbner for mig. Nu kan jeg også bedre løse op, hvis lille, lad os sige, Lukas har et meget højt energiniveau, så det er godt lige at skille to børn af og sætte gang i en anden aktivitet, forklarer Michael Helfred Jensen, der både holder af mere stille aktiviteter som højtlæsning med børnene og boldspil og andre fysiske aktiviteter.

Mange muligheder

Han havde også overvejet at læse til lærer, men beretningerne fra bekendte om meget stress i folkeskolen, fik ham til at rette blikket mod pædagoguddannelsen.

- Det er et fag med virkelig mange muligheder; skoler og SF0-området og hele feltet med handicappede og socialt udsatte. Jeg har slet ikke lagt mig fast på, hvilken vej jeg vil gå.

arrow Pæn søgning til lokale uddannelser
27. juli 2019 kl. 16:30 Opdateret: kl. 09:40
arrow Midt i arbejdet til nyt campus: Færre vil læse på uddannelse
27. juli 2019 kl. 10:03 Opdateret: kl. 18:39
arrow Færre vil studere i Slagelse: Flere studiepladser står tomme
27. juli 2019 kl. 08:33 Opdateret: kl. 18:45