18. september 2020
Tusindvis af studerende på Professionshøjskolen Absalons uddannelser i Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Sorø, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. må sidde med computer og papirnotater i skødet. Foto: Kenn Thomsen
Tusindvis af studerende på Professionshøjskolen Absalons uddannelser i Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Sorø, Slagelse, Næstved og Nykøbing F. må sidde med computer og papirnotater i skødet. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Studerende er frustrerede over fjernede borde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Studerende er frustrerede over fjernede borde
Sjælland - 15. september 2020 kl. 07:44
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Coronasmitten stiger igen og ser ikke ud til at slippe taget foreløbig. Derfor er det komplet uholdbart, at Professionshøjskolen Absalon gennemfører klasseundervisning uden borde for at sikre afstand mellem de studerende.

arrow Læs også: Studerende får borde igen

Det mener Laura Caroline Jensen, der er næstformand i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

- Vi har fået rigtig, rigtig mange henvendelser fra studerende, der får ondt i ryggen, hovedet og i nakken af at sidde og balancere med computeren. Nogle bliver simpelthen hjemme, fordi de har for ondt, og det er jo helt uholdbart. Faktisk er der også kliniske vejledere, som har rettet henvendelse, fordi de er bekymret for de studerende, siger Laura Caroline Jensen, der har orlov fra sygeplejestudiet i Holbæk for at bruge tid på studenterpolitisk arbejde.

Hun opfordrer ledelsen på Professionshøjskolen Absalon til at finde en løsning med nogle mindre borde:

- Vi skal jo gerne kunne holde til vores fag i mange år, og det går jo ikke, hvis vi får grundlagt en skade af dårlige arbejdsstillinger allerede under studiet.

Laura Caroline Jensen understreger, at de studerende er glade for at være tilbage på studiet og nødigt vil tilbage til hjemmeundervisning:

- Vores tilfredshedsundersøgelse fra sidste semester viser, at mange er bekymret for, at de ikke har lært nok, og mange føler, at de ikke har fået nok ud af fjernundervisningen, siger hun.

Rektor Camilla Wang udtalte ved studiestart til nærværende avis, at ledelsen er i tænkeboks for at finde en mere permanent løsning for de omkring 8000 studerende. Målet var, fortalte rektor 1. september, at finde en løsning inden efterårsferien.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?