22. oktober 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Strejkeramt sygehuse: Mange operationer må aflyses

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Strejkeramt sygehuse: Mange operationer må aflyses
Opdateret 14. juni 2021 kl. 22:21
Sjælland - 14. juni 2021 kl. 21:03
Af Tomas Revsbech

Borgere, der står foran at skulle opereres i hoften, knæet eller have en anden planlagt operation på sygehusene Slagelse og Næstved, må formentlig indstille sig på, at deres operation eller behandling bliver udskudt og aflyst.

arrow Læs også: Strejken rammer lørdag: Nødberedskab tager over

Det er konsekvensen af, at 5000 sygeplejersker - heraf cirka 365 sygeplejersker fordelt på 15 forskellige afsnit på de to sjællandske sygehuse - natten til lørdag indleder den varslede strejke som konsekvens af et massivt nej til den nye overenskomst.

Ifølge Niels Reichstein Larsen, sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus, vil stort set alle planlagte operationer, der ikke er akutte eller livstruende, blive aflyst.

- Med mindre, patienten er kommet ind i ambulance med blå blink eller på anden måde står i en livstruende situation, så vil operationen blive aflyst. Selv om ikke alle afdelinger er berørt, så bliver de det alligevel, fordi vores anæstesi-afsnit er omfattet af strejken. Stort set alle patienter, der skal opereres, skal jo bedøves, forklarer Niels Reichstein Larsen.

Hvor mange operationer, der eventuelt skal aflyses, er der lige nu ikke overblik over.

Niels Reichstein Larsen fortæller, at man fra på torsdag vil begynde at kontakte patienter, der havde tid til operation på lørdag, og udskyde deres operationer. Planen er, at sygehusene så vidt muligt aflyser cirka tre døgn før, operationerne er planlagt:

- Vi vil tage kontakt til patienterne to gange om ugen løbende, så vi ikke udsætter flere behandlinger og operationer. Jeg håber på patienternes forståelse i den her situation, og at vi som udgangspunkt kontakter dem med tre dages varsel, siger Niels Reichstein Larsen.

Han understreger, at konflikten er »et vilkår« på det danske arbejdsmarked.

- Men rent personligt så synes jeg da, det er ærgerligt, at vi nu igen skal til at aflyse operationer. Nu var vi lige ved at komme oven på igen efter coronaen, med de aflysninger vi har haft der. Men når det er sagt, så er det her noget, vi skal kunne håndtere, og det gør vi også, siger sygehusdirektøren.

arrow Sygeplejerske: Nogle af vores borgere kommer måske til at dø
16. juni 2021 kl. 06:38 Opdateret: kl. 13:44
arrow Pårørende må give et nap med når sygeplejersker strejker
15. juni 2021 kl. 12:40 Opdateret: kl. 12:42
arrow Strejke i Ringsted Kommune: Sygeplejersker stemmer nej til aftale
14. juni 2021 kl. 13:21 Opdateret: kl. 13:21
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?