20. oktober 2018
Himlen blev torsdag oplyst af mange lyn. Her er det ved Hørsholm i Nordsjælland.
gallery icon

Se billedserie

Himlen blev torsdag oplyst af mange lyn. Her er det ved Hørsholm i Nordsjælland.
Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stormen Johanne ruskede Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stormen Johanne ruskede Danmark
Opdateret 10. august 2018 kl. 08:27
Sjælland - 10. august 2018 kl. 05:28
Af Søren Arildsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lyn, torden og regnbyger ramte Sjælland torsdag aften som en følge af, at stormen Johanne blæste ind over Danmark.

Det er ifølge DMI et lille hidsigt lavtryk, der fra vestkysten af Danmark har sendt kraftige byger ind over landet.

Blæsten betød bl.a. at Storebæltsbroen har måttet indføre hastighedsbegrænsning og fraråde lette og vindfølsomme køretøjer at passere broen. Også flere andre broer som Svendborgsundbroen, Øresundsbroen og Langelandsbroen har måtte sætte begrænsninger på trafikken.

Også DSB har måttet aflyse flere tog. På strækningen Herning - Struer, Struer - Thisted, Langå - Struer er togtrafikken stoppet.
På strækningen mellem Nykøbing Falster og Rødby holder tog stille fredag morgen på grund af et lynnedslag, oplyser Banedanmark. Her er der dog indsat togbusser til at få passagererne frem.

Også hos Arriva er der aflyste tog fredag morgen.

Frem til klokken 11 fredag er der ingen tog på strækningerne mellem Esbjerg og Skjern, Skjern og Struer, Struer og Thisted, Skjern og Herning, Struer og Viborg samt Vestbanen.

Desuden kører der færre tog end normalt på strækningerne mellem Viborg og Aarhus, Esbjerg og Bramming, Esbjerg og Tønder samt Bramming og Tønder og Niebüll.

Både DSB og Arriva oplyser, at der ikke indsættes togbusser i stedet for de aflyste tog.

Rederiet Color Line har desuden måttet aflyse en færgeafgang fredag morgen mellem Kristiansand i Norge og Hirtshals på grund af vejret. Det oplyser rederiet på sin hjemmeside.

Fra flere politikredse lyder meldingen, at blæsten ikke har givet de store udfordringer.

- Vi har haft nogle alarmer på grund af regnvejret, men ikke noget alvorligt, lyder det fra vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

Samme melding kommer fra Midt- og Vestsjællands Politi, som heller ikke har været udfordret af blæsevejret.

Her fredag morgen vil lavtrykket passere den nordvestlige del af Danmark. Det betyder, at de kraftigste byger er passeret ud af dansk område og kun få byger løber ind over landet fra vest.

Vinden slipper dog ikke så let sit tag i landet. De fleste danskere vil nemlig møde en kraftig vestenvind dagen igennem. På Sjælland vil en jævn til hård vind ruske os godt igennem.

Et så kraftigt blæsevejr er usædvanligt for august, fortæller DMI. Fra 1891 til nu er der kun registreret kraftige blæsevejr med vindstyrker op mod storm 8 gange.

Sidst vi oplevede et lignende kraftigt blæsevejr i august var 20. august 1990.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.