14. august 2020
Stine Poulsen på knap 20 år glæder sig til at komme i gang med at læse til markedsføringsøkonom. Privatfoto.
Stine Poulsen på knap 20 år glæder sig til at komme i gang med at læse til markedsføringsøkonom. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stine faldt for fleksibiliteten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stine faldt for fleksibiliteten
Sjælland - 06. juli 2020 kl. 07:00
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hun var egentlig i fuld gang med at holde sabbatår efter at have færdiggjort HHX - handelsgymnasiet - sidste år. Men nu er Stine Poulsen klar til at komme videre.

arrow Læs også: Amanda satser på socialrådgiverstudiet

- Det er egentlig lidt spontant, men jeg var solgt, da jeg så, hvordan uddannelsen til markedsføringsøkonom er opbygget. Det tiltaler mig, at man er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet med en erhvervsakademiuddannelse efter to år, men at man også kan læse videre i halvandet år, så man får en professionsbachelor, fortæller 19-årige Stine Poulsen fra Hvalsø, som bruger sabbatåret på at arbejde i Føtex:

- Det er mit fjerde år i butikken.

Hun er ret sikker på at komme ind på uddannelsen hos Zealand i Roskilde, hvor hun også var til Åbent hus.

- Jeg har en del højere snit end de 2,6, der var på sommeroptaget sidste år, og alle kom ind på vinteroptaget. Min mavefornemmelse er god, og jeg glæder mig til en uddannelse med fleksibilitet.

Markedsføringsøkonom er rettet mod marketing, kommunikation og salg, og Stine Poulsen forestiller sig, at hun måske vil blive projektleder:

- Jeg ved ikke helt, om jeg vil læse direkte videre som professionsbachelor. Man skal seks måneder i praktik, og hvis det nu kører rigtigt godt og jeg får et godt job, så kan det godt være, at jeg venter lidt.

arrow Flere søger ind hos erhvervsakademiet
06. juli 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:38
arrow Velfærdsuddannelser er et hit
06. juli 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:38
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?