22. oktober 2020
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har besluttet at samle Ankestyrelsen i København og Aalborg. Det betyder, at afdelingen i Ringsted rykker til København.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har besluttet at samle Ankestyrelsen i København og Aalborg. Det betyder, at afdelingen i Ringsted rykker til København.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Statslige job bliver trukket til København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statslige job bliver trukket til København
Opdateret 10. januar 2020 kl. 10:45
Sjælland - 10. januar 2020 kl. 10:30
Af Tine Fasmer og Tomas Revsbech

Mens Lars Løkke Rasmussen (V) sad på statsministerposten blev der i »Bedre Balance 1 og 2« bebudede udflytning af statslige arbejdspladser fra København for at modvirke bevægelsen af offentlige job, der rykker mod hovedstaden. Men kun halvdelen af de udmeldte 2200 statsjob, som skal rykke til Region Sjælland, er endnu flyttet ud, og nu flytter flere statslige job den anden vej.

arrow Læs også: Nyt liv i den gamle skole fra foråret 2021

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har besluttet, at Ankestyrelsen, som hidtil har ligget i Ringsted, Aalborg og København, skal samles i København og Aalborg.

Konkret flytter cirka 20 årsværk fra Ringsted, når Ankestyrelsens lejemål i Familieretshuset (statslig myndighed, som bl.a. behandler sager om børn i skilsmissefamilier) i Ringsted ophører 1. marts.

- Derfor har vi besluttet, at samle det kommunale og regionale tilsyn under Ankestyrelsen i København. Det vil frigøre ressourcer til at nedbringe sagsbehandlingstiden til gavn for borgerne, siger Astrid Krag.

Minister: Betyder ikke færre job

Ifølge social- og indenrigsministeren giver den samlede flytte-pakke, i forbindelse med lukningen af Ankestyrelsen i Ringsted, ikke færre statslige jobs i provinsen.

- Vi udvider antallet af årsværk i Ankestyrelsens afdeling i Aalborg med 20 årsværk. Det betyder, at vi samlet set fastholder samme andel af statslige arbejdsplader uden for København, som hidtil, siger hun.

Borgmester: De skulle bare have spurgt

Familieretshuset skal have flere medarbejdere og har derfor brug for pladsen. Men Ringsted Kommune kunne sagtens have fundet andre lokaler til Ankestyrelsen.

- De skulle bare have spurgt, siger borgmester Henrik Hvidesten (V) og fortsætter:

- Jeg synes, det er den helt forkerte vej at gå. Venstre går ind for udflytning af flere statslige arbejdspladser for at sikre bedre balance i samfundet, men det gør den nuværende regering så ikke, når de i stedet trækker arbejdspladser ind til København.

Fastholder lukning

Folketingsmedlem Louise Schack Elholm (V), der er valgt i Ringsted-Sorøkredsen, har stillet spørgsmål til ministeren om sagen og fået svaret, at ministeren holder fast i at lukke Ankestyrelsens kontor i Ringsted.

- Det er jeg stærkt bekymret over, men det er jo en politisk uenighed. Vi vil gerne have arbejdspladser til Region Sjælland og resten af landet, og den socialdemokratiske regering havde jo ellers sagt, at de bakkede op om udflytningen. Men nu centraliserer de i stedet for, siger Louise Schack Elholm.

Ankestyrelsen afgør bl.a. klager over kommuner og regioner og laver undersøgelser om social- og beskæftigelsesområdet. Styrelsens kontor i Ringsted kom til sammen med Statsforvaltningen Sjælland (nu Familieretshuset) i 2012.

Boligminister Kaare Dybvad (S) er kendt som stærk fortaler for flere offentlige job uden for hovedstaden og afviser, at regeringen har mistet fokus på statsjob i provinsen - fx etableres der fire nye skattecentre.

arrow Udflyttet arbejdsplads kører ansatte på arbejde i egen bus
09. januar 2020 kl. 04:00 Opdateret: kl. 19:46
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?