6. august 2021
2019 har budt på rekordmange sporarbejder - eller sporspærringer, som det hedder blandt fagfolk. I årets første otte måneder har 34 procent af alle bestilte sporspærringer - i modsætning til her på billedet - ikke været brugt. Foto: Thomas Olsen
2019 har budt på rekordmange sporarbejder - eller sporspærringer, som det hedder blandt fagfolk. I årets første otte måneder har 34 procent af alle bestilte sporspærringer - i modsætning til her på billedet - ikke været brugt. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sporarbejde: Ubrugte jernbane-spærringer et problem i årevis

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sporarbejde: Ubrugte jernbane-spærringer et problem i årevis
Opdateret 20. november 2019 kl. 15:46
Sjælland - 20. november 2019 kl. 11:58
Af Tomas Revsbech

Tusindvis af sporspærringer, Banedanmark har bestilt for at udføre sporarbejde, er aldrig blevet udnyttet. Ikke bare i år. Men også de foregående år.

arrow Læs også: Direkte tog til København bliver udskudt til 2023

Siden 2013 har den statslige jernbanevirksomhed haft en målsætning om, at maksimalt 25 procent af de spærringer, man bestiller, må gå til spilde.

Men indtil nu er det kun lykkes at opnå målsætningen en gang, nemlig i 2016. Det oplyser trafikdirektør i Banedanmark, Peter Svendsen, til Sn.dk.

Som omtalt i Sn.dk for nylig, er 34 procent af de spærringer med konsekvens for togtrafikken, man har bestilt i år, ikke blevet brugt. Det samme gjaldt for 32 procent i 2018. (læs mere her.)

Nåede mål i 2016

Ifølge Banedanmark er det dog et tilbageslag i forhold til tidligere år, hvor man opnåede stadig større udnyttelsesgrad af sporspærringerne frem mod 2016. Her nåede man for første gang målsætningen, da spildprocenten kom ned på 23,5 procent.

- Siden vi introducerede målsætningen som ambition, har vi egentlig haft en løbende forbedring, hvorefter vi så i løbet af de seneste tre år har ligget lidt under, siger Peter Svendsen.

Han forklarer de seneste års tilbagegang med, at der er kommet stadig flere akutte opgaver, hvor jernbanen skal renoveres eller repareres. Og det i et større omfang, end man har planlagt efter.

- Det har betydet, at vi flere gange har måttet omprioritere de folk, vi har haft, sådan så vi har fået udbedret de vigtigste fejl først. Derved forsinker vi færre passagerer, men det har så haft den konsekvens, at de enkelte spærringer, vi har bestilt, er blevet spildt, forklarer han.

Han tilføjer, at det hænder, at tidsplanerne for de store jernbaneprojekter, der er i gang på Sjælland, er blevet ændret.

Peter Svendsen trafikdirektør Banedanmark

Ifølge Peter Svendsen er Banedanmarks
effektivitet faktisk større,
end hos hos tilsvarende jernbane-
virksomheder
i vores nabolande.


Fakta
  • Banedanmark har en målsætning om, at maksimalt 25 pct. af alle sporspærringer med konsekvens for togtrafikken må gå til spilde.
  • Andel sporspærringer, som Banedanmark ikke har benyttet.
  • jan.-aug. 2019: 34 pct.
  • 2018: 32 pct.
  • 2017: 33 pct.
  • 2016: 23,5 pct.
  • Banedanmark oplyser, at man ikke har sammenlignelige tal fra før 2016, men dog, at man har man ligget over de 25 pct.


Kilde: Banedanmark:
Akutte opgaver øger spild

Ifølge Banedanmark er en af forklaringerne på de mange ubenyttede spærringer, at man som udgangspunkt skal varsle og bestille dem 19 uger i forvejen. Det sker for, at operatører som eksempelvis DSB kan lave nye vagtplaner for de ansatte, nye køreplaner der kan meldes ud til de togrejsende i god tid og eventuelt bestille togbusser ind.

Men faktisk sker omkring 30 procent af de spærringer, Banedanmark bestiller, med kortere varsel. Eksempelvis på grund af akutte fejl eller nedbrud på skinnerne.

Og der er risikoen for spildtid større end normalt, forklarer Peter Svendsen.

- Når vi bestiller en spærring, har vi som regel et overblik over, hvad opgaven kræver, inden vi bestiller. Når vi får en mere akut opgave ind og har kort tid til det, er vi nødt til at bestille spærringerne samtidig med, at vi undersøger, hvad vi har af mandskab til rådighed, hvem der kan flyttes fra andre opgaver, og hvad der skal bestilles hjem af materiel. Det gør det vanskeligere at beregne det helt præcise behov for spærringer, siger Peter Svendsen.

75 procent er realistisk

Selv om Banedanmark har haft svært ved at indfri selskabets egen 75 procents målsætning, mener Peter Svendsen, at målsætningen er realistisk. Men det vil ifølge banedirektøren være urealistisk at sætte næsen op efter mere:

Sporarbejde eller sporspærring?
  • Når togtrafikken skal omlægges eller stopper helt omtales det i almindelighed som sporarbejde.
  • I Banedanmarks egen terminologi skelner man imidlertid mellem sporspærringer og sporarbejder.
  • Sporspærringer dækker over det tidsrum, Banedanmark har varslet en hel eller delvis spærring af togsporene til operatører som DSB, Arriva eller DB Cargo.
  • Selve sporarbejdet er noget, der foregår idet tidsrum selve sporspærringer varer. I det her tilfælde omkring totredjedele af den tid, sporene er spærret.

- Vi render jo ikke rundt og rutter med skatteborgernes penge. Vi har ikke en masse mennesker siddende på reservebænken, som bare venter på, at der sker et eller andet på jernbanen, så de kan rykke ud. Det ville blive astronomisk dyrt.

- Vi dimensionerer et standardsetup til at udføre de opgaver, vi forventer at få ind. I nogle perioder er det så lidt for stort. I andre perioder er det lidt for småt, siger Peter Svendsen, der tilføjer, at Banedanmarks effektivitet er højere, når det gælder sporspærringer, end hos tilsvarende statslige jernbanevirksomheder i vores nabolande.

arrow El-tog mellem Roskilde og Holbæk udskydes til 2025
18. juni 2020 kl. 06:30 Opdateret: kl. 23:15
arrow Jernbane-fagfolk advarer: Sidste udkald for toget
17. februar 2020 kl. 06:35 Opdateret: kl. 10:07
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?